​ Frederiksværksgade 8, 1. th, 3400 Hillerød / Torvet 11, 1. sal, 330​0 Frederiksværk​ 

Rygsmerter​

Hos Kiropraktor3400 og Kiropraktor 3300 er vi specialister i behandling af rygsmerter. 

Vi ser patienter i alle aldre og med både langvarige og akutte problemstillinger. ​​

Ud over effektiv manuel behandling tilbyder vi fra januar 2020 GLA:D ryg træning hos Kiropraktor3400. 

Du kan læse mere om rygsmerter i artiklerne her: ​

hold i ryggen

Kilde: Kirpraktorguide.dk. I samarbejde med Alice Kongsted, kiropraktor, ph.d.; Lone Kousgaard, kiropraktor

”Hold i ryggen”, ”en nerve i klemme” og ”låsning i lænden” er nogle af de mange betegnelser, der bruges om smerter i ryggen, der kommer pludseligt. Smerterne kan være så voldsomme, at de gør dig stort set ude af stand til at bevæge ryggen. Hold i ryggen kan i nogle tilfælde også give smerter, der mærkes og nærmest stråler ud i benene.

Årsager

Hold i ryggen opstår som oftest pludseligt og uventet, altså akut. Man kan ikke med sikkerhed sige, hvad der er årsag til et hold i ryggen, derfor kan man som patient opleve at man får en forskellig forklaring alt efter hvem man taler med. Fagfolk kalder den type smerter for ”uspecifikke lændesmerter” eller akutte, det vil sige nyopståede lændesmerter.

Dem, der oplever et hold i ryggen, kan tit fortælle, at det startede efter ”en forkert bevægelse”, men det er ikke nødvendigvis altid en belastende bevægelse, der angives som grund til smerterne. Af og til mener patienten, at årsagen er, at ”jeg fik kulde” eller ”jeg sad på en dårlig stol” og tit kan de slet ikke finde ud af hvad der udløste problemet, det startede bare nærmest af sig selv.

Årsagen til et hold i ryggen er ikke fundet endnu, men de mest sandsynlige forklaringer på smerterne er:

• at der i et af de små led i rygsøjlen er kommet noget af leddet selv i klemme - det kan være et lille stykke af de sener, der sidder helt tæt på de små led i ryggen, og som kaldes stræk (stræk af led), massageteknikker ogbløddelsbehandling (som er behandling af muskler, sener, ledbånd eller andre væv omkring led), der har til hensigt at løsne musklerne og få dem til at slappe af.

• Desuden isbehandling, der dæmper hævelse og mindsker smerterne.

• Øvelser og træning synes ikke at gøre gavn som behandling i den tidlige fase af denne type rygsmerter.

Hvad kan du selv gøre?

Det bedste du kan gøre er at holde dig i bevægelse, også selv om det gør lidt ondt. Det gælder om at få den onde cirkel brudt. Bevægelse hjælper ryggen til at slappe af og finde tilbage til sit naturlige bevægemønster. Hvis du har behov for det, kan du de første par dage forsøge om smertestillende medicin af den type, der fås i håndkøb (fx Paracetamol) hjælper. Følg anvisningen på medicinen. Du kan også prøve om smerterne lindres, hvis du køler området med is.

Al forskning tyder på, at du kommer dig hurtigere, hvis du holder dig aktiv, og hvis det overhovedet er muligt, undgår at sygemelde dig fra arbejde. Forskning har vist, at styrkende rygøvelser sjældent hjælper på akut hold i ryggen.

Hvordan er fremtidsudsigterne?

De fleste, der får ondt i ryggen, oplever en markant bedring inden for de første uger, men det er ikke usædvanligt at have lettere gener fra ryggen gennem nogle måneder.

Det er meget almindeligt at opleve flere perioder med rygsmerter livet igennem, og for langt de fleste vil det ikke have betydning for deres almindelige aktiviteter eller deres arbejde ud over i nogle få dage nu og da.

Forebyggelse

Forskning tyder på at fremtidige ”hold i ryggen” kan forebygges, hvis du træner din ryg efter at have haft problemerne. Har du ikke været i et behandlingsforløb, hvor du har fået øvelser anbefalet, kan du prøve finde dem på nettet eller opsøge en kiropraktisk klinik eller fysioterapeut og få anvist nogle. Det anbefales at lave både ryg og maveøvelser, da disse muskler gerne skal arbejde sammen for at hindre hold i ryggen.

Fordi man ikke præcist ved hvad der er galt når man har et hold i ryggen, er der desværre rigtig mange forskellige forklaringsmodeller, så man kan som patient hurtigt blive forvirret hvis man taler med flere forskellige behandlere om sit problem.

Alarmkassen

Kontakt din kiropraktor eller læge, hvis:

• Smerterne er så voldsomme, at du ikke kan bevæge dig.

• Smerterne forhindrer almindelig aktivitet i mere end et par dage.

• Du har stærke smerter til benene eller fornemmelse af kraftesløshed i dine ben.

• Du ikke kan kontrollere vandladning og afføring eller tarmluft som normalt.

• Hvis du regelmæssigt får hold i ryggen.

lændesmerter, langvarige/kroniske​

Langvarige lændesmerter bliver ofte kaldt ”kroniske”. Kronisk betyder i denne sammenhæng, at smerterne har været til stede i minimum 3 måneder, men det betyder ikke, at smerterne ikke kan forandre sig eller helt forsvinde. Derfor er det i virkeligheden mere beskrivende at tale om langvarige smerter og tilbagevendende eller episodiske smerter.

Langvarige smerter kan være daglige smerter, der ikke forandrer sig meget fra dag til dag, men det mest almindelige er, at smerterne varierer. Mange, der har rygproblemer over en længere periode, har ikke problemer konstant, men perioder med smerter afløst af perioder uden smerter, og det er altså det, der kaldes tilbagevendende eller episodiske smerter.

Symptomer

Symptomerne ved langvarige og episodiske lændesmerter adskiller sig ikke nødvendigvis fra andre lændesmerter. Hos nogle vil langvarige lændesmerter være en del af mere udbredte smerter i kroppen, der betegnes ”generaliserede” smerter.

Langvarige smerter kan være lette gener, der ikke påvirker dagligdagen, men kan også være sværere smerter igennem længere tid, og de vil påvirke mange dele af hverdagen. Der kan være aktiviteter man må undvære, og måske kan man ikke udføre sit sædvanlige arbejde. Desuden er det meget almindeligt, at langvarige smerter påvirker humøret så man bliver nedtrykt, usikker på fremtiden og måske irritabel over for omgivelserne. Det vides, at depression og smerter hænger sammen og, at sammenhængen formentligt vender begge veje. Dvs. at smerter kan lede til depression og depression kan give eller forværre smerter.

Årsager

Der er sjældent en entydig forklaring på, hvorfor lændesmerter bliver langvarige, men det skyldes sjældent meget alvorlige sygdomme. Årsager til udvikling af rygsmerter er beskrevet yderligere under Lændesmerter.

Der er en række forhold, der har vist sig at have en sammenhæng med et længere forløb med smerter, de kan ses under Lændesmerter, i afsnittet: Årsager. Der er ingen enkeltstående forklaring på, hvorfor rygsmerter nogle gange udvikler sig til et blivende problem.

Smerter kommer altid via hjernen

Der er ikke forskel på hvilke strukturer, der kan gøre ondt i ryggen ved kortvarige og langvarige smerter, men de mekanismer, der kommer i spil ved langvarige smerter, er mere komplekse, og betydningen af den oprindelige årsag til smerterne bliver mindre med tiden, det forklares nedenfor.

Smerter er altid et resultat af hjernens bearbejdning af en række indtryk som omsættes til en smertefornemmelse. Når smerter har stået på i lang tid, opstår der nogle ’hukommelsesspor’ i hjernen som gør, at smerter kan blive ved med at eksistere, selv om der ikke længere er en reel skade i ryggen. Fx er det påvist, at hjernens smertecentre aktiveres – dvs. man oplever smerte – hvis personer med langvarige rygsmerter blot ser billeder af aktiviteter, der plejer at gøre ondt.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen kroniske smerter i lænden stilles ved at kiropraktoren eller lægen spørger grundigt ind til forløbet af dine smerter. Antallet og længden af episoderne samt hvor svært du har været ramt er vigtige faktorer, når det skal vurderes hvorvidt dine rygsmerter er kroniske.

Behandling

Smerter, der kommer episodevis, behandles på samme vis som enkeltstående episoder, se evt. Lændesmerter. Hvis man får mange tilbagevendende episoder er det relevant at se på, om der er særlige aktiviteter, der udløser episoderne, og om det er muligt at foretage sådanne aktiviteter mere hensigtsmæssigt.

Langvarige rygsmerter kan i nogle tilfælde reduceres gennem behandling herunder manuel behandling, træningsvejledning og muligvis akupunktur, mens man i andre tilfælde må erkende at behandling ikke har effekt på smerterne. I de tilfælde kan der være behov for hjælp til at finde et passende aktivitetsniveau, så den fysiske funktion bevares bedst muligt. Alternativt kan der være brug for samtaler omkring håndtering af smerter og hjælp til at acceptere, at smerter er blevet en del af hverdagen. Din læge eller kiropraktor vil kunne rådgive dig om de eventuelle samarbejder mellem læge, kiropraktor og fysioterapeut, der er i din Region. Samtaler om, hvordan dine rygsmerter påvirker dig og hjælp til at håndtere dem kan ske med din læge eller kiropraktor eller hos en psykolog.

Der kan, meget sjældent, tilbydes operation ved langvarige rygsmerter, men i specielle tilfælde hvor smerterne er meget stærke, og der kan påvises en klar grund til smerterne på en skanning og hvor alt andet har været prøvet, kan operation komme på tale.

Hvad kan du selv gøre?

Det vigtigste, du selv kan gøre, er, at du holder dig stærk og i så god form som muligt, er fysisk aktiv, og i det hele taget lever et sundt liv med fysisk aktivitet, uden rygning og overvægt. Hvis du har været sygemeldt fra dit arbejde, er det allervigtigste, at arbejdet genoptages hurtigst muligt på det niveau, det lader sig gøre. Sygemelding skal så vidt muligt undgås, men er det ikke muligt, er det af stor betydning, at man holder kontakt til arbejdspladsen og får mulighed for at arbejde så meget man overkommer.

For at turde holde sig i gang både fysisk og på arbejde, på trods af smerter, er det nødvendigt, at du er tryg ved, at du ikke ødelægger noget i din ryg. Det kan måske opnås ved, at du fortæller din læge eller kiropraktor om dine bekymringer, og bliver omhyggeligt undersøgt, så du føler dig sikker på, hvad du må gøre. Grundreglen er, at du må gøre hvad du kan, og at du generelt ikke har ødelagt noget, selv om du ind imellem gør noget, der giver nogle dage med flere smerter. Du må altså godt tage til fest selv om du ved, du får ondt af det. Det er en ”handel” du gør med dig selv – og mange har det sådan, at nogle ting er en midlertidig forværring værd.

Det er vigtigt, at det ikke bliver en vane at passe overdrevet ’godt’ på ryggen imellem episoderne: Hvis du altid går ned i knæene for at samle selv de mindste ting op, og konstant undgår at bøje i ryggen, så vil det ikke styrke og gavne den. Ryggen er jo beregnet til at kunne bevæge sig i alle retninger, og ved at gøre det, træner man hele tiden musklerne både foran og bagpå, altså ryg og mave, og træner dem i at arbejde sammen. Det ser nemlig ud til, at antallet af gentagne ryg-episoder kan reduceres gennem træning af ryggen.

Hvordan er fremtidsudsigterne?

Det er meget almindeligt at opleve flere perioder med rygsmerter livet igennem, og for langt de fleste vil det ikke have betydning for deres almindelige aktiviteter eller deres arbejde ud over i nogle få dage nu og da.

Rygsmerter, der har stået på gennem meget lang tid uden effekt af dokumenterede behandlingsformer, vil mest realistisk ikke forsvinde igen. Det er meget forståeligt, at man vil forsøge alt for at blive af med smerterne, men det er værd at overveje om den tid, energi, penge og håb man investerer i at afprøve mange forskellige former for behandling, er godt givet ud.

Alarmkassen

Søg hjælp hvis:

Du får en akut episode med sværere smerter end vanligt.
Du går med langvarige/kroniske rygsmerter, og ikke tidligere er blevet grundigt undersøgt eller har prøvet at få behandling.
Du tidligere har fået behandling med god effekt.
I nogle Regioner er der forskellige formaliserede samarbejder mellem læge, kiropraktor og specielt uddannede fysioterapeuter om udvidet lænderyg-undersøgelser, og i nogle Regioner er der ligeledes et decideret Rygcenter, hvor eksperthjælpen er samlet under ét tag. Visse Regioner har dog ikke et sådant tilbud. Alt dette kan du også få rådgivning om hos din læge eller kiropraktor.

​​

FREDERIKSVÆRKSGADE 8, ​3400 HILLERØD

​Telefontider:

​​MANDAG:

08.00 - 17.00

TIRSDAG:​

0​8.00 - 16.00

ONSDAG:

0​8.00 - 16.00

TORSDAG:

0​8.00 - 16.00

FREDAG:

0​8.00 - 14.00

Konsultationstider:​

​​MANDAG:

08.00 - 18.00

TIRSDAG:​

0​8.00 - 16.00

ONSDAG:

0​8.00 - 17.30

TORSDAG:

0​8.00 - 17.00

FREDAG:

0​8.00 - 17.00

TORVET 11, ​3300 FREDERIKSVÆRK

Telefontider:​

​​MANDAG:

08.00 - 17.00

TIRSDAG:​

0​8.00 - 16.00

ONSDAG:

0​8.00 - 16.00

TORSDAG:

0​8.00 - 16.00

FREDAG:

​08.00 - 14.00

Konsultationstider:​

​​MANDAG:

08.00 - 15.00

TIRSDAG:​

0​8.00 - 17.30

ONSDAG:

0​8.00 - 16.00

TORSDAG:

0​8.00 - 17.30

FREDAG:

​08.00 - 15.00