​ Frederiksværksgade 8, 1. th, 3400 Hillerød / Torvet 11, 1. sal, 330​0 Frederiksværk​ 

​Ben og iskiassmerter

Baglår, iskias-smerter

Kilde: Kiropraktorguide.dk. I samarbejde med Jan-Anders Sørensen, kiropraktor; Carsten Nøddeskou, kiropraktor

"Iskias" bruges i daglig tale som en fællesbetegnelse for smerter i ballen og/eller benet.

Tidligere var man af den opfattelse, at smerter i benet opstod på grund af irritation af iskiasnerven et eller andet sted i dens forløb. Iskiasnerven er nemlig en stor nerve, der ligger på bagsiden af hvert ben.

Smerter i baglåret kan stamme herfra, men smerter i baglåret kan have mange andre årsager end en direkte påvirkning af denne nerve. Alligevel har betegnelsen holdt ved, og når man derfor siger, at man har ondt i sin iskias, kan det faktisk dække over alt, hvad der gør ondt i ballen og benet.

Du kan have ondt i ballen og/eller ned i benet, i baglåret, og sommetider også ned i underbenet og foden. Smerterne kan være fra dybe og borende til stærke og nærmest elektrisk jagende. Der kan opstå en sovende fornemmelse, en død fornemmelse i benet samt ændret kulde- og varmesans.

Årsager

Det, der typisk kaldes iskiassmerter kan variere meget i den måde det føles på, og der kan være mange forskellige årsager til smerterne. Man kan altså ikke afgøre årsagen til smerterne alene ud fra hvor og hvordan smerterne føles. Smerterne kan godt have deres udspring i det nederste af ryggen eller musklerne i ballen, selvom det kun gør ondt i benet.

Generelt kan man dele det op i smerter over knæet og smerter under knæet.

Har du smerter over knæet, vil du opleve varierende smerter, normalt af en dyb, borende karakter, i lænd, baller og baglår. Ved denne type er der ikke tale om et egentligt tryk på iskiasnerven. Smerterne skyldes ofte ledproblemer i lænd, bækken, hofte og knæ eller henviste smerter fra muskler i sæderegionen.

Oplever du smerter under knæet kan det skyldes et egentligt pres på nerven. Det er det, man for eksempel mærker ved diskusprolapser. Smerterne er ofte skarpe, brændende og overfladiske, og kan være suppleret med tegn på, at nerver påvirkes. Nervepåvirkningen mærkes som sovende/døde fornemmelser eller en fornemmelse af kulde, varme eller vibration. Hvis du sidder ned, kan det desuden være umuligt at strække det dårlige ben i knæet.

Hvordan stilles diagnosen?

Hvis du er bekymret over smerterne, eller de er vedvarende og hindrer dig i at gøre de ting, du normalt gør, kan du blive undersøgt hos en kiropraktor. Efter at have fortalt din sygehistorie, vil du blive grundigt undersøgt, og en diagnose vil blive stillet.

På baggrund af diagnosen vil kiropraktoren fortælle dig, hvad du kan forvente, hvordan du skal forholde dig, samt hvilke behandlinger eller andre tiltag, der skal iværksættes Der kan være stor forskel på behandlingen af fx iskiassmerter der skyldes en diskusprolaps, i forhold til iskiassmerter, der skyldes fastlåste led i ryg, bækken, ben eller spændte muskler i ballen.

Behandling

Når diagnosen er stillet kan behandling begyndes. Der vil ofte være tale om en kombination af flere forskellige ting, for eksempel:

Instruktion i øvelser og træning, herunder MDT/Mekanisk Diagnostisk Terapi. trykmassage og udspænding, samt rådgivning om, hvordan man skal forholde sig for at blive smertefri og undgå tilbagefald.

Hvad kan du selv gøre?

Det er en god idé, at du lægger mærke til, hvordan det, du laver i din dagligdag, påvirker din krop og ikke mindst dine smerter. På den måde kan du blive bedre til at passe på dig selv og din krop. Forskning peger på, at det generelt hjælper at holde sig aktiv.

Brug eventuelt håndkøbsmedicin i form af paracetamol, mens smerterne er værst, eventuelt i kombination med et gigtpræparat. Tal med din læge om dette.

Alarmkassen

Kontakt din læge eller kiropraktor, hvis:

• Smerterne er så voldsomme, at du ikke kan bevæge dig.

• Smerterne forhindrer almindelig aktivitet i mere end et par dage.

• Hvis du har besvær med at holde på vand eller afføring opsøges læge/skadestue øjeblikkeligt

Smerter i BEN/Baglår,

Smerter i baglåret kan have mange årsager. Smerterne kan stamme fra lænderyg, bækken, hofter, knæ og fødder eller fra muskelsmerter i selve baglåret.

Smerter i baglåret kan også være udtryk for en irritation eller i meget sjældnere tilfælde et egentligt pres på iskiasnerven. Triggerpunkter, ”muskelknuder” i sædepartiet kan også få smerter til at stråle ned i baglåret, det er det, der kaldes en ”henvist smerte”. Endelig kan der være tale om større eller mindre fibersprængninger.

Baglår, akutte smerter

Smerter, der opstår akut i et baglår hænger som regel sammen med en fysisk aktivitet, hvor man sætter af med eksplosiv kraft, som for eksempel ved løb eller i spring.

Smerterne kan også skyldes et fald på gå- eller løbeturen i skoven, på skateboard m.m. hvor man lander uheldigt fx på en spids træstub og pådrager sig en slagskade.

Opstår der en smerte i baglåret kombineret med smerter i ryggen, kan der være tale om Iskiassmerter. 

Baglår, akutte smerter, fibersprænginger

Hvis du får akutte smerter i dit baglår kan det være tegn på en fibersprængning. Smerterne kan opstå i forbindelse med fysisk aktivitet, som for eksempel ved løb eller i spring.

Ved en fibersprængning i baglåret opstår en øjeblikkelig smerte, og man har ikke lyst til at belaste den beskadigede muskel mere. Ved større fiberskader og ved overrivninger opleves et smæld i muskulaturen, når skaden opstår. I forbindelse med fibersprængningen vil der opstå en blødning, under huden. Afhængigt af skadens størrelse kan det være en lille blødning, som fortager sig efter få dage. Ved større skader kan der opstå en stor blodansamling, som vil tage længere tid om at forsvinde. Først efter flere dage kan blødningen ses i huden, som en mørk plamage, denne opstår typisk ikke i selve baglåret, men i knæhasen, da blodet vil løbe nedad!

Hvordan stilles diagnosen?

Kiropraktoren vil gennemføre en række undersøgelser af led og muskler, der kan fastlægge skadens omfang, og fx undersøge om der er en hævelse (hvilket er tegn på, at der er en blødning), eller om der er en fordybning som tegn på en overrivning. Hele denne undersøgelse foregår efter en fast procedure.

Ved mindre skader er det ikke nødvendigt med billeddiagnostik. Ved større skader vil man typisk supplere med en ultralydsscanning, der kan vise skadens størrelse, og dermed også fortælle noget om fremtidsudsigterne.

Hvis man dyrker konkurrencesport vil man typisk blive ultralydsskannet, selv ved mindre skader, for at have en idé om, hvornår atleten kan vende tilbage til konkurrence.

Hvis skaden ikke befinder sig i selve musklen, men der hvor musklen udspringer på bækkenet, følges en anden procedure for at finde ud af, hvad der er sket, og hvad der kan gøres. Her vil der blive foretaget røntgenundersøgelse af bækkenet og ofte også en ultralydsscanning. Findes der tegn på større skade eller har kiropraktoren mistanke om, at der kan være andet i vejen, suppleres med yderligere billeddiagnostik. Hvis kiropraktoren finder tegn på denne type skade, henvises til hospitalet, fordi denne skade kan give kroniske følger.

Behandling

Behandlingsforløbet planlægges ud fra, hvor skaden befinder sig og ud fra, hvor alvorlig skaden er. Hvis skaden befinder sig i selve musklen, som den gør ved en fibersprængning, er det ret ukompliceret, og har personen selv den nødvendige erfaring i genoptræning, kan han/hun klare det på egen hånd.

Større muskelskader bør undersøges inden påbegyndelse af genoptræning. Selve genoptræningen gennemføres efter gældende retningslinjer for muskelskader.

Groft forenklet består genoptræningen af flere faser, hvor der lægges vægt på forskellige former for træning af musklen. Det drejer sig om statisk træning, koncentrisk træning samt excentrisk styrketræning af musklen. Der skiftes fra en fase til den næste, når øvelserne kan gennemføres uden større gener. Disse tre faser efterfølges af mere sportsrelaterede øvelser med løb og spring i en stigende intensitet. Når benet kan belastet med fuld intensitet kan der vendes tilbage til sport – ikke før!

Træningen kan med fordel suppleres med manipulationsbehandling.Manipulation kan optimere bevægelsen, og tage den spændte følelse, der ellers er i musklen, når du gør visse bevægelser.

Lige efter skadens opståen og de første 24 – 48 timer skal der lægges en stram kompressionsbandage som er en speciel ’forbinding’ typisk med elastisk tape. Denne teknik hjælper til med at mindske den blødning, som er kommet. Området skal desuden afkøles med is. Vigtigt læs og følg vejledningen. Kompression og kulde bruges til at stoppe blødningen.

3 – 4 dage efter skaden, når risikoen for fornyet blødning er væk, kan man behandle med let massage. Målet er at få musklen til at slappe af. Senere kan man massere dybere, det vil sige direkte ned i arvævet for at mindske stramme muskler. Det vil også hjælpe på generne på længere sigt.

Der må ikke bruges gigtmedicin til denne type skader, da de giver en ringere heling og dårligere vævskvalitet.

Hvad kan du selv gøre?

Lige når skaden er opstået behandles efter RICE princippet.

Kontrollér om det er muligt at aktivere musklen ved at bøje knæet, når de værste smerter er overstået. Er det ikke muligt at støtte på benet, skal du sørge for at blive undersøgt.

Hvordan er fremtidsudsigterne?

Det kan være svært at udtale sig omkring varigheden af en skade. Helingstiden er individuel, og både størrelsen af skaden og skadens placering er af afgørende betydning. Den rigtige behandling kan fremme helingen lidt, men har stor betydning for, hvordan funktionen er efterfølgende.

Hver gang der sker en vævskade, sker der en heling og en arvævsdannelse. Langt de fleste skader i baglåret forløber ukompliceret og giver ikke gener efterfølgende.

Baglår, overbelastning

Der kan være tale om en overbelastningsskade, hvis de smerter du oplever i baglåret ikke er opstået pludseligt, men er kommet over længere tid. Du har muligvis fået advarsler, eller har oplevet signaler i form af forbigående smerter, men du har ”overhørt” dem, og nu generer de så meget, at de forstyrrer din dagligdag.

”Overbelastningsskade” betyder således, at man gennem længere tid har haft smerter i baglåret uden, at man kender årsagen.

Symptomerne vil variere alt efter årsagen.

Populært kaldes smerter ned bag i et ben ofte for ”iskias”, du kan læse mere om iskiasmerter i baglåret her.

Har du smerter i baglåret – altså smerter over knæet, vil du opleve varierende smerter, normalt af en dyb, borende karakter, i lænd, baller og baglår. De optræder sjældent under knæet. Ved sådanne smerter i baglåret er der ikke tale om et egentligt tryk på iskiasnerven. Smerterne skyldes ofte ledproblemer i lænd, bækken, hofte og knæ eller henviste smerter fra muskler i sæderegionen.

Dog vil man typisk se, at symptomerne forværres, når det led, der er årsag til smerten, belastes i særlig grad. Altså vil løb og gang forværre symptomerne i knæ og hofte, mens mere ryg- og bækkenbelastende aktiviteter vil forværre smerter fra ryggen.

Stammer smerterne i baglåret fra lænden vil du normalt også have smerter i lænden, læs mere her. Endelig kan smerterne i baglåret stamme fra bruskskiverne mellem ryghvirvlerne, så er der tale om diskusprolaps.

Årsager

Overbelastningsskader i baglåret kan have mange årsager. De kan stamme fra muskler og led i lænderyg, bækken, hofter, knæ og fødder, der ikke fungerer som de skal, og det giver en uhensigtsmæssig belastning på baglåret. Med tiden kan det give forandringer i selve musklen da det udvikler en stivhed i musklen. Det kan også medføre forandringer i musklerne, der hvor de hæfter på knoglerne – eller det kan give en irriteret slimsæk.

Triggerpunkter (”muskelknuder”) i sædepartiet kan også få smerter til at stråle ned i baglåret.

Det kan du læse mere om i artiklen Baglår, iskiassmerter.

Overbelastningsskader kan også være udtryk for en irritation eller i meget sjældnere tilfælde et egentligt pres på iskiasnerven lokalt i ballemuskulaturen eller i ryggen. Det kan du læse om i artiklen denne artikel.

Hvordan stilles diagnosen?

Hvis du er bekymret over smerterne, eller de er vedvarende og hindrer dig i at gøre de ting, du normalt gør, kan du blive undersøgt hos en kiropraktor. Efter at have fortalt din sygehistorie, vil du blive grundigt undersøgt, og der vil blive stillet en diagnose.

På baggrund af diagnosen vil kiropraktoren fortælle dig, hvad du kan forvente, hvordan du skal forholde dig, samt om der er behandlinger eller forebyggende tiltag, der kan eller skal iværksættes for, at du kan blive af med smerterne hurtigst muligt, og forebygge at de kommer tilbage

Målet for undersøgelsen er at finde den eller de udløsende årsager til smerten.

Behandling

Alt efter resultatet af undersøgelsen, samt diagnosen, sættes en behandling i værk. Behandlingen vil selvfølgelig afhænge meget af, hvad det bagvedliggende problem præcist er.

Der kan benyttes manipulations- og mobiliserende behandling til lænd, bækken, hofte eller knæ, men også forskellige bløddels- eller muskelteknikker kan benyttes i sæde og baglår.

Genoptræning har meget stor betydning ved denne type skader, som supplement til den manuelle behandling. I nogle få tilfælde kan der, i samarbejde med egen læge, blive tale om at lægge en såkaldt ”blokade”, (som er en indsprøjtning at steroid hos lægen). Det fjerner ikke årsagen, men kan medvirke til at lindre i behandlingsforløbet.

Andre elementer i en behandlingsplan kan være aflastning samt råd og vejledning.

Hvad kan du selv gøre?

Førstehjælpen ved en overbelastningsskade er is eventuelt i kombinationen RICE – det mindsker hævelsen og dermed smerten.

Som ved alle andre symptomer bør du stoppe op og overveje, hvad der skabte smerten, og hvad du i givet fald kan gøre for at undgå fortsat irritation. Du skal tage hensyn til skaden, undlade at gøre de bevægelser, der gør ondt, og eventuelt holde en pause i træningen af den skadede del, mens resten af kroppen fortsat kan trænes eller motioneres.

Efter pausen indledes genoptræning. Strækøvelser af sæde, baglår og læg kan forsøges, men generelt er symptomer af denne slags så problematiske, at det bedste du selv kan gøre, er at opsøge hjælp til undersøgelse og behandling.

Hvordan er fremtidsudsigterne?

De fleste, der får smerter i baglåret, oplever en markant bedring inden for de første uger, men det er ikke usædvanligt at have lettere gener gennem nogle måneder.

Alarmkassen

Kontakt din læge eller kiropraktor, hvis:

• Smerterne er så voldsomme, at du ikke kan bevæge dig.

• Smerterne forhindrer almindelig aktivitet i mere end et par dage.

• Hvis du har besvær med at holde på vand eller afføring opsøges læge/skadestue øjeblikkeligt

FREDERIKSVÆRKSGADE 8, ​3400 HILLERØD

​Telefontider:

​​MANDAG:

08.00 - 15.00

TIRSDAG:​

0​8.00 - 16.00

ONSDAG:

0​8.00 - 16.00

TORSDAG:

0​8.00 - 17.00

FREDAG:

0​8.00 - 14.00

Konsultationstider:​

​​MANDAG:

08.00 - 17.30

TIRSDAG:​

0​8.00 - 18.00

ONSDAG:

0​8.00 - 17.00

TORSDAG:

0​8.00 - 17.00

FREDAG:

0​8.00 - 15.00

TORVET 11, ​3300 FREDERIKSVÆRK

Telefontider:​

​​MANDAG:

08.00 - 15.00

TIRSDAG:​

0​8.00 - 16.00

ONSDAG:

0​8.00 - 16.00

TORSDAG:

0​8.00 - 17.00

FREDAG:

​08.00 - 14.00

Konsultationstider:​

​​MANDAG:

08.00 - 17.30

TIRSDAG:​

0​8.00 - 18.00

ONSDAG:

0​8.00 - 17.00

TORSDAG:

0​8.00 - 17.00

FREDAG:

​08.00 - 15.00