​ Frederiksværksgade 8, 1. th, 3400 Hillerød / Torvet 11, 1. sal, 330​0 Frederiksværk​ 

​Knæproblemer

Kilde: Kiropraktorguide.dk. I samarbejde med Jan-Anders Sørensen, kiropraktor

Smerter i knæet opleves af mange mennesker på et eller andet tidspunkt i deres liv. Smerterne kan variere lige fra forbigående overbelastninger og forstrækninger til skader som kræver længere genoptræningsforløb, operation eller i yderste konsekvens udskiftning af knæleddet.

Hvis du har haft smerter i et knæ over en længere periode, uden kendt grund, vil det være hensigtsmæssigt at blive undersøgt. Dette gælder også hvis du har haft smerter efter en skade eller overbelastning, og smerterne ikke gradvist aftager. På den måde kan du få klarhed over, hvor smerten kommer fra, og om der kan, eller skal gøres noget for at blive smertefri og fuldt funktionsdygtig igen. Måske skal årsagen slet ikke findes i selve knæet, men i fx ankel eller hofteled.

Knæleddet er kroppens største vægtbærende led. Dets funktion er primært som et hængsel, dvs. det kan bøjes og strækkes. I bøjet tilstand er der dog mulighed for en mindre rotation, det vil sige en bevægelse rundt om sig selv. Både ankelled og hofteled har mange flere bevægemuligheder end knæleddet, og hvis der er noget galt i disse led kan knæleddet fejlbelastes, og det kan være årsag til knæskader og knæsmerter.

Store muskler passerer hen over knæleddet. Under disse muskler er leddet stabiliseret af ledbånd på siderne af leddet og af korsbånd inde i leddet. Yderligere findes der et par halvmåne-formede bløde bruskstrukturer, der er placeret mellem lårbenet og skinnebenet til støddæmpning. Disse bruskskiver kaldes meniskerne. Alle disse strukturer kan give anledning til smerter.

slidgigt i knæet

Det er en helt normal aldringsproces at udvikle slidgigt i et led, for eksempel i knæleddet.

Flere forskellige risikofaktorer bidrager dog til udviklingen. Fx har de gener man er udstyret med en vis indflydelse. Således ser man i nogle familier oftere slidgigt end i andre.

Belastninger fra ens arbejde eller sport, tidligere skader samt voldsom overvægt, er blandt de mest almindelige årsager til udvikling af slidgigt.

Visse former for sport medfører øget belastning på knæleddet f.eks. alpint skiløb og håndbold. Desværre er der også en øget hyppighed af akutte skader i disse aktiviteter. Som beskrevet under akutte knæskader, øges risikoen for udvikling af slidgigt efter korsbånds- og meniskskader, samt efterfølgende operationer.

Desuden er det påvist, at et arbejde hvor man går meget, eller arbejder på/fra stiger øger belastningen på knæleddene, dermed øges risikoen for udvikling af slidgigt.

Symptomerne på slidgigt i knæet kan i den første begyndende fase vise sig ved let ømhed, når man indleder belastningen af knæet, for derefter at forsvinde igen. Gradvist vil der komme tiltagende smerter ved start af aktivitet, smerter som mindskes, når knæet bliver varmt.

I den næste fase er der, ud over de indledende smerter, også smerter, når knæet bliver ”koldt” igen.

I den sidste fase er der konstante smerter.

Symptomerne føles typisk i begyndelsen som en uspecifik murren/smerte, som forsvinder igen. Senere i forløbet stiger styrken og varigheden af smerterne.

Ved massive slidforandringer kan nattesøvnen blive forstyrret. Dette symptommønster på slidgigt i knæet gør sig også gældende vedoverbelastning af knæet.

Afhængigt af hvor slidforandringerne sidder, kan der være forskel på, hvor smerten mærkes.

Findes sliddet hovedsageligt i leddet mellem knæskallen og lårbenet, vil symptomerne i begyndelsen mærkes, når man går på trapper, værst er det, når man går nedad, da dette giver den største belastning.

Befinder sliddet sig overvejende mellem lårbenet og skinnebenet, vil smerterne hyppigst mærkes på indersiden af knæet.

Ved store slidforandringer vil man gradvist udvikle en krumning af knæet, altså hjulben.

I forbindelse med udvikling af slidgigt i knæet, vil der komme en irritation af leddets slimhinde, den hæver og bliver væskefyldt, og det er ikke usædvanligt med en trykkende fornemmelse i knæhasen. Hævelsen vil ofte være synlig som en mindre fortykkelse af leddet. På ultralydsskanning og MR-skanning vil man typisk finde en mindre væskeansamling i knæet fortil over knæskallen. Ret hyppigt findes også en væskeansamling bag i knæhasen. Denne udposning (en Bakers cyste) af knæleddets kapsel er en naturlig del af en slidforandring.

Nogle gange kan der komme en voldsom hævelse i et ellers velfungerende knæ. Dette skyldes typisk en irritation af slimhinden, andre gange skyldes hævelsen, at en ikke diagnosticeret gigtlidelse er blevet provokeret.

Hvordan stilles diagnosen?

Undersøgelse af et knæ for slidgigt er standardiseret, dvs. at der er en fast procedure for, hvad man gør.

Kiropraktoren vil gennemføre en række undersøgelser af leddet og musklerne i området, herunder en vurdering af ledbånd, menisker og korsbåndenes stabilitet. Kiropraktoren vil supplere med en røntgenundersøgelse, som i de fleste tilfælde er tilstrækkelig for at vurdere mængden af slid i knæleddet. Er dette ikke tilstrækkeligt, kan der suppleres med en ultralydsskanning, eventuelt en MR-skanning.

Finder kiropraktoren tegn på en større skade på knæleddet, henvises du til undersøgelse på hospitalet.

Behandling

Hvis resultatet af undersøgelsen viser, at der ikke er sket større slidskader på knæet, som skal vurderes kirurgisk, kan kiropraktoren i mange tilfælde hjælpe dig med behandlingen. Klinisk erfaring viser, at kiropraktoren ofte kan forbedre funktionen i et knæ med slidgigt, med manipulations-/ledfrigørende behandling. Herved ændrer man naturligvis ikke slidgigten i sig selv, men ofte viser det sig, ligesom med rygsmerter, at det er dårlig funktion i knæleddet, der giver smerterne, og ikke slidgigten i sig selv.

Desuden vil du blive instrueret i øvelser, som kan bedre knæets funktion, og der kan lægges en genoptræningsplan. Yderligere kan din kiropraktor give dig råd om, hvordan du undgår at provokere dit knæ.

I nogle tilfælde, hvor slidgigten er blevet meget fremskreden, kan det blive nødvendigt at udskifte knæleddet. Succesraten for udskiftning af knæled er desværre ikke helt på højde med udskiftningen af en hofte, og man udskifter primært for at mindske smerterne, og ikke for at forbedre gangfunktionen.

I dag laves der mange delvise udskiftninger af slidflader i knæleddet, dvs. hvor man kun erstatter dele af knæet, ikke hele knæet. Der laves ligeledes operationer for at genskabe mindre områder med ødelagt ledbrusk.

Der kan også komme slid på brusken i knæleddene, samt komme skader på meniskerne. Det kan være nødvendigt kirurgisk at behandle menisker og uregelmæssigheder i ledbrusken – uden at man udskrifter hele knæleddet.

Hvad kan du selv gøre?

Slidgigt er, som tidligere beskrevet, en naturlig aldringsproces i vores led, men man kan selv aktivt lindre eller sænke forfaldet. Som ved alle sygdomme er forebyggelse det mest effektive.

Er du overvægtig, vil et vægttab på fx 10 kilo tage en stor belastning af knæene. Regelmæssig styrketræning af knæled og konditionstræning, navnlig i form af cykling eller træning på ”Cross trainer”, hvor man står på nogle plader og går/løber, samtidig med at man bruger armene, har effekt på slidsmerter i knæ.

I perioder med mange smerter kan det være nødvendigt med håndkøbsmedicin. Følg altid anvisningen på pakken.

Der findes ligeledes visse typer af kost, som har dokumenteret effekt på slidgigt.

Hvad er fremtidsudsigterne?

Slidgigt i knæet kommer hyppigst når man bliver ældre, ligesom slidgigt i hoften. Der udskiftes ca. 8000 knæled i Danmark om året.

Fremtidsudsigterne afhænger af flere faktorer. Er slidgigten opstået i en ung alder som følge af en større knæskade, kan der komme gener i en forholdsvis ung alder. Dette kan påvirke erhvervsevnen i de sidste erhvervsaktive år.

Med genoptræning, vægttab og andre tiltag er det heldigvis kun nødvendigt at udskifte knæled i de værste tilfælde.​

akutte smerter i knæet

Akutte smerter i knæet opstår som regel i forbindelse med et vrid eller et fald.

Ved akut opståede smerter er det vigtigt at finde ud af grunden til smerten! Der kan være en skade på en af knæets mange dele eller smerterne kan kommer fra andre områder af kroppen, fx fra hoften eller anklen.

For eksempel sker der, under vinterens skiløb, flere tusinde skader på knæ. Mindre hændelser, under udførelse af andre idrætsaktiviteter eller dagligdags aktiviteter, kan også udløse akutte knæsmerter.

Smerten beskrives som regel som meget intens, og man kan have svært ved at støtte på benet efter uheldet. Der vil ofte samtidig opstå en hævelse i knæet. Afhængigt af skaden, kan knæet føles ustabilt, når man belaster det, fx når man støtter på det eller forsøger at gå. Eller knæet vil føles låst med begrænset bevægelse.

En skade, der medfører at knæet hæver kraftigt i løbet af et par timer, bør henvises til en ortopædkirurg for yderligere undersøgelse, da det tyder på, at der er en blødning inde i knæet.

Hvordan stilles diagnosen?

Undersøgelse af et knæ for akutte smerter er standardiseret, dvs. at der er en fast procedure for, hvad man gør. Kiropraktoren vil gennemføre en række undersøgelser af leddet og musklerne i området, herunder en vurdering af ledbånd, menisker og korsbåndenes stabilitet.

Hvis undersøgelsen giver mistanke om skade på ledbånd, sener eller menisker, vil man typisk supplere med en ultralydsskanning. Ved en del knæskader skal der også foretages en MR-skanning.

Finder kiropraktoren tegn på en større skadet på knæleddet, henvises du til undersøgelse på hospitalet.

Behandling

Finder din kiropraktor ikke nogen større skade på knæet, kan han/hun i mange tilfælde hjælpe dig med behandlingen.

Typisk deles behandlingen op i flere faser. Den første tid, hvor der stadig er mange smerter, må knæet kun belastes let. Der skal bruges nedkøling med isposer flere gange om dagen af ca. 15 minutters varighed, se hvordan du gør her.

Når den første smerte er aftaget kan forskellige behandlingsformer og genoptræning begyndes. Den første tid er fokus på at bevæge knæet og kun bruge begrænset belastning. Senere intensiveres træningen, indtil skaden er væk.

Kiropraktoren vil have fokus på, at du så vidt muligt når dit normale funktionsniveau igen. Det kan således betyde, at kiropraktoren også behandler fod og hofte – ofte i form af manipulationsbehandling, hvis det viser sig, at der er problemer, der stammer derfra.

Mange knæskader, også de større f.eks. korsbåndsskader, skal ikke nødvendigvis opereres. I mange tilfælde er der ikke en større gavn af en operation, end af en vel gennemført genoptræning. Er knæet ustabilt eller låst anbefales dog operation.

Hvad kan du selv gøre?

Hvis du ikke søger hjælp direkte efter ulykken, så sørg for at aflaste knæet. Du kan her.

Det er de færreste knæskader, som skal opereres eller behandles akut. Kun ved brud på knogler eller ved en særlig type ledbåndsskade behandles akut. Alle andre skader kan godt vente i nogle dage eller uger inden videre behandling.

Når den værste smerte er aftaget, kan du selv prøve at bedømme knæets funktion. Kan du bøje og strække leddet uden vægtbæring, det vil sige, uden at du belaster benet med din egen vægt. Er dette muligt, så kan du prøve at gøre det samme med vægtbelastning. Giver dette smerte, eller er du usikker på, om der er sket en alvorlig skade, så kan din kiropraktor eller læge hjælpe dig med yderligere undersøgelse.

Hvad er fremtidsudsigterne?

Fremtidsudsigterne afhænger helt af typen af skade, og hvor stor skaden er. Drejer det sig om mindre delvise overrivninger i ledbånd eller sener, vil der efter al sandsynlighed ikke være mén på lang sigt. En overrivning af et korsbånd kan trænes op til ca. 90-95 % af niveauet før ulykken, men der kan tilstøde slidgigt i knæet senere i livet. Meniskskader har nogenlunde samme fremtidsudsigter som korsbåndsskader. En skade af ledbrusken er vedvarende og vil give en tidlig udvikling af slidgigt. Der findes desværre endnu ikke nogen effektiv behandling af en bruskskade, kun forbedrende behandling, der kan mindske smerterne.

Det gælder ved alle skader på kroppens led, at resultatet af behandlingen og udsigterne for fremtiden af, afhænger fuldstændig af, hvor aktiv og vedholdende man selv er med hensyn til genoptræningen.

overbelastningsmerter i knæet

Vi har næsten alle sammen prøvet at mærke en smerte i et knæ efter en uvant voldsom aktivitet. Heldigvis fortager smerten sig oftest af sig selv efter nogle dage, og der er som regel ikke mén efterfølgende. Desværre går det ikke altid sådan.

Overbelastningssmerter i knæet skyldes som oftest gentagne ens belastninger. En anden hyppig årsag til forkert belastning af knæet er et forkert belastningsmønster eller en for stor belastning.

Hvis man laver en forkert bevægelse af fodens afsæt fra underlaget når man går eller løber vil det udløse en skæv belastning på knæet. Det uhensigtsmæssige afsæt kan fx skyldes det, der kaldes ”overpronation”, som er et afsæt, hvor der er for meget vægt på indersiden af foden. Det uhensigtsmæssige afsæt kan også skyldes, at man er platfodet.

Knæet kan også overbelastes hvis muskulaturen omkring bækkenet er for svag, derved kan man komme til at gå ”skævt”, vil det give et skævt træk på knæleddet. Yderligere kan overvægt kombineret med intens fysisk træning også overbelaste knæet.

Symptomer på overbelastningsskader udvikler sig nogenlunde ens hver gang:

Smerterne kommer snigende, de kan begynde med let ømhed når man belaster knæet, for derefter at forsvinde igen. Gradvist vil der komme tiltagende smerter hver gang man belaster knæet, som dog mindskes, når knæet bliver varmt.

I den næste fase er der, ud over 'startsmerterne', nu også smerter når knæet igen bliver 'koldt'.

I den sidste fase er der konstante smerter.

Uanset hvor du er henne i udviklingen af en overbelastningsskade, vil en fortsættelse af den provokerende aktivitet forværre skaden.

Typisk er smerter fra overbelastning placeret i de yderste strukturer omkring knæet. Som regel kan personen ret præcist pege på det involverede område – sidder smerten over eller under knæskallen, på inder- eller ydersiden, omme i knæhasen eller inde i knæleddet. Ligeledes kan det med rimelig sikkerhed afklares ved hvilke aktiviteter personen oplever, at smerten forværres.

Sygdomsprocessen i overbelastningsskader er ikke nødvendigvis ens. Der findes betændelses-tilstande i form af hævelse omkring eller under sener ved knæleddet, mest kendt er det man kalderløberknæet.

Der kan også komme en betændelsestilstand inde i en sene. De to mest kendte er betændelse i achilles-senen (det kan du læse mere om under emnet: Foden), eller i knæskals-senen, den sidstnævnte kaldes for et springerknæ.

Yderligere findes der forskellige mindre hyppige typer af overbelastninger på knæet.

Hvordan stilles diagnosen?

Undersøgelsen vil bestå af flere dele. Det er vigtigt at få klarlagt, hvorfor skaden er opstået i knæet. En undersøgelse vil derfor typisk fastslå hvilken eller hvilke strukturer, der forårsager smerte.

I undersøgelsen kan også indgå såkaldte "billeddiagnostiske undersøgelser", der kan hjælpe til at stille en diagnose. I langt de fleste tilfælde benyttes en ultralydsskanning. I nogle tilfælde kan MR-skanning komme på tale, hvis ultralydsskanning ikke giver et entydigt svar.

Da langt hovedparten af overbelastningsskader skyldes en fejlbelastning, er bevægeanalyser, herunder eventuelt løbestilsanalyse, et vigtigt redskab for at finde ud af hvad der er galt, og hvad der kan gøres.

Behandling

Når diagnose og årsag er klarlagt vil kiropraktoren kunne lægge en behandlingsplan. Overbelastnings skader behandles typisk efter en fast tilrettelagt plan, idet der foreligger god erfaring for, hvad den bedste behandling er. Typisk skal du påregne behandlingsforløb der varer fra få uger og op til tre til fire måneder, afhængigt af, hvilken skade det drejer sig om.

Behandlingen består i en rettelse/tilretning af det uhensigtsmæssige bevægemønster med manuel behandling, herunder frigørelse af leddene, brug af laser terapi eller shock-wave. Ved større fejlbelastning af en fod, kan det være nødvendigt at få støttende såler/indlæg til skoene.

Der skal udføres specifikke øvelser til genoptræning af den beskadigede struktur. Ved et springerknæ køres fx et fast program over 12 uger.

Yderligere har langt de fleste behov for at udføre balance, stabilitets- og styrkeøvelser.

Tilbagevending til normal aktivitet fx løb starter gradvist og med stigende intensitet i forbindelse med genoptræningen.

Hvis der på trods af korrekt diagnose og veludført genoptræning ikke opnås tilstrækkelig bedring, kan behandling med binyrebark-hormon som injektion være nødvendig. Det foregår i samråd med egen læge.

Hvad kan du selv gøre?

Vær opmærksom på udvikling af smerter. Kommer der en smerte i knæet, som du ikke er vant til, så læg mærke til, om der er et mønster for, hvornår det kommer. Hvis du fx får smerter på ydersiden af knæet eller under knæskallen, når du løber, så stop med dette. Hold pause fra den smertegivende aktivitet i nogle dage, hvis generne ikke kommer igen ved genoptagelse af aktivitet, er der ingen grund til videre undersøgelse.

her hvordan. Hvis dette ikke er nok, kan det suppleres med smertestillende medicin, (af typen NSAID præparater, spørg din læge til råds) i en kortere periode. Pause er dog det vigtigste!

Hvis dine smerter ikke forsvinder, når du har holdt pause, kan du henvende dig til din kiropraktor.

Hvad er fremtidsudsigterne?

Succesen-raten afhænger af flere ting. Det mest åbenlyse er, at der er stillet en korrekt diagnose, samt at genoptræningen er udført disciplineret og til ende. Alt for mange genoptræningsforløb mislykkes fordi man er utålmodig, og ikke kan vente længe nok med at vende tilbage til sport og normal aktivitet. Typisk aftager overbelastningssmerter efter nogle uger, og der føles ikke behov for videre genoptræning. Dette er en fejlantagelse. Den aftagende smerte betyder kun, at behandlingen går planmæssigt, men det irriterede væv er ikke raskt endnu.

Desværre ses det nogle gange, at en fuld genoptræning ikke lykkes. Dette kan skyldes, at overbelastningen har stået på i så lang tid, at den har efterladt en vedvarende forandring i vævet, men der kan også spille andre faktorer ind for eksempel psykosociale eller arbejdsrelaterede faktorer eller noget helt fjerde. Tal med din behandler om det.

​​

FREDERIKSVÆRKSGADE 8, ​3400 HILLERØD

​Telefontider:

​​MANDAG:

08.00 - 15.00

TIRSDAG:​

0​8.00 - 16.00

ONSDAG:

0​8.00 - 16.00

TORSDAG:

0​8.00 - 17.00

FREDAG:

0​8.00 - 14.00

Konsultationstider:​

​​MANDAG:

08.00 - 17.30

TIRSDAG:​

0​8.00 - 18.00

ONSDAG:

0​8.00 - 17.00

TORSDAG:

0​8.00 - 17.00

FREDAG:

0​8.00 - 15.00

TORVET 11, ​3300 FREDERIKSVÆRK

Telefontider:​

​​MANDAG:

08.00 - 15.00

TIRSDAG:​

0​8.00 - 16.00

ONSDAG:

0​8.00 - 16.00

TORSDAG:

0​8.00 - 17.00

FREDAG:

​08.00 - 14.00

Konsultationstider:​

​​MANDAG:

08.00 - 17.30

TIRSDAG:​

0​8.00 - 18.00

ONSDAG:

0​8.00 - 17.00

TORSDAG:

0​8.00 - 17.00

FREDAG:

​08.00 - 15.00