Hofte, smerter og andre symptomer i hoften/hofteleddet
Kilde: Kiropraktorguide.dk. I samarbejde med Erik Poulsen, kiropraktor, ph.d.
Smerter, der er relateret til hofteleddet dækker over et relativt stort område og er ikke så nemme at afgrænse som f.eks. smerter i knæet eller albuen. Det skyldes, at leddet er omgivet af lysken, de store muskelgrupper i balden, bækkenets muskler på siden og lårets øverste muskler på forsiden. Desuden passerer rigtig mange nerver forbi hofteleddet. Smerter i lysken, smerter på forsiden af låret, i balden, på ydersiden af hoften og låret, eller endda smerter ved knæet, kan stamme fra hofteleddet, men de kan også stamme fra lænden, bækkenet eller de indre organer i maveregionen eller bækkenet.
Smerter fra hoften eller andre gener som kliklyde, stivhed, fornemmelse af låsning eller stramhed påvirker rigtig mange danskere, men er alligevel ikke så hyppige som smerter eller problemer i ryg og knæ. Symptomer fra hoften kan opstå akut ved decideret skade, forkert belastning eller overbelastning. Generne kan også komme gradvist, hvor man igennem længere tid er generet af det ved visse stillinger eller aktiviteter. De kan også komme og gå, eller være tegn på aldersrelaterede lidelser som f.eks.artrose(slidgigt).
Hvis dine smerter eller andre gener fra hoften er tilbagevendende, vedvarende eller hvis smerterne forværres, vil det være hensigtsmæssigt at få det undersøgt. Det er vigtigt at finde ud af hvor symptomerne stammer fra, om det er fra selve leddet, ledbåndene, senerne, en af slimsækkende eller musklerne omkring leddet.
Hofteleddet er kroppens største kugleleje-led og har mulighed for at bevæge sig i rigtig mange retninger. Ved at føre låret op til brystkassen, hen over det andet ben, ud til siden eller bagud sker der primært bevægelse i hofteleddet. Står man op og vender foden udad eller indad sker det meste af bevægelsen også i hofteleddet i form af rotation i leddet. Hofteleddet er vigtigt i forbindelse med at overføre belastninger og vægt fra underben til kroppen og omvendt, og især ved gang, løb eller cykling er det vigtigt med et velfungerende hofteled.
Hoftens bevægelser styres af nogle store muskelgrupper som sidder foran på låret, på indersiden, ydersiden og bagsiden af låret. Derudover er baldemuskulaturen og musklerne på siden af bækkenet vigtige muskler både med hensyn til stabiliteten og bevægelser i hoften. Hofteleddet er forsynet med nogle meget kraftige ledbånd som stabiliserer og sørger for, at hoften har meget svært ved at gå af led (med mindre man er født med bygningsfejl i hoften (hoftedysplasi), men ledbåndene skal yderligere støtte ved den store bevægelighed i hoften. Både hofteskålen og lårbenshovedet er dækket af brusk som ved forkert belastning eller ved overbelastning kan påvirkes og medføre artrose(slidgigt). Rundt om kanten af hofteskålen sidder en bruskring som kaldes ledlæben. Den er vigtig for at fordele trykket ved belastning og beskytter leddet i yderstillinger. Ledlæben kan beskadiges ved forkert belastning eller overbelastning. Og det er altså ved disse forkerte og uhensigtsmæssige belastninger at ledbåndene har stor betydning, og ofte afværger at skaden sker.
Hofte, smerter i hoften/hofteleddet hos den voksne og ældre befolkning
Hos den voksne og ældre befolkning (over 35-40 år) opstår mange tilfælde af smerter i hoften ved udøvelse af idræt eller sport, men faktisk sker det, i modsætning til børn og teenagere, oftere ved udførelse af almindelige dagligdags aktiviteter hvor hoften kommer i yderstilling. Det kan være som at stå på eller af en cykel, stige ind og ud af bilen eller hvis man har siddet for meget på hug i haven og luget ukrudt! Aftager smerterne eller generne ikke inden for en uges tid, eller vender smerterne tilbage, er det vigtigt at få det undersøgt og finde ud af, hvor smerterne kommer fra og hvad problemet er.
Årsager
Smerter i hoften hos voksne (over 35-40 år) kan skyldes en række forskellige problemer, hvor det afhænger af, hvordan smerterne er opstået, hvor længe de har været der og hvor smerterne er lokaliseret. Det kan være forstrækning i en muskel eller et senefæste, irritation af slimhinden eller en slimsæk eller decideret skade på brusk eller ledlæbe.
Når vi bliver ældre (efter 30 års alderen) begynder muskler, sener, knogler og led at miste elasticiteten og har nemmere ved at blive irriterede efter eller under belastning. Det kan give sig udslag i smerter, stivhed og ømhed efter årets første løbetur, havearbejde eller forårets store rengøringsseance. I en stor del af hofteproblemer hos voksne og ældre er der tale om begyndende artrose (slidgigt).
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles ud fra en samtale med kiropraktoren og en grundig undersøgelse af hoften. I mange tilfælde inkluderes også lænden, knæ, fod og ankel i undersøgelsen. Samtalen drejer sig om hvor, hvordan, hvor meget og hvornår symptomerne er startet og hvor længe de har varet. Undersøgelsen handler om at vurdere funktionen i muskler, leddet, ledbåndene og slimsæk.
Der kan eventuelt suppleres med røntgen, ultralyds- eller MR-scanning afhængig af problemets karakter. I tilfælde hvor skaden er af væsentlig omfang eller kompliceret af andre faktorer vil det være relevant med yderligere undersøgelse på en ortopædkirurgisk afdeling.
Er der tale om eller mistanke om artrose(slidgigt) er der typisk nedsat bevægelse i hoften fx i bevægelser hvor man tager knæet helt op til brystet eller benet helt ud til siden og dele af hoftens muskulatur mister noget af styrken. Dette vil give sig udslag ved en grundig undersøgelse af hoften.
Behandling
Behandling vil afhænge af selve diagnosen og hvilke strukturer i hoften som er påvirket. Er problemerne akutte eller opstået på grund af overbelastning er det mange gange nødvendigt med aflastning eller hvile i en periode indtil hævelse og irritation er aftaget.Behandling med is kan være relevant i akutte tilstande og smertedækning ved hjælp af smertemedicin kan være nødvendig. Ved korrekt smertedækning er det væsentlig at rådføre sig med sin egen læge.
Herefter gælder det om at etablere den fulde funktion i hoften og i muskler, sene og ledbånd omkring hoften. Det kan gøres med behandling hos kiropraktoren inklusiv de rette øvelser eller træning. Det kan være nødvendigt med en gradvis tilbagevending til fuld aktivitet i idræt eller sport for at styrke muskler og led til niveauet før skaden.
Er der tale om typer af dysplasi i hoften eller skader på ledlæbe, brusk eller knogle er det mange gange nødvendigt med vurdering og behandling på ortopædkirurgisk afdeling.
Har du fået konstateret artrose(slidgigt) i hoften er der i dag god baggrund for at sætte ind med den rette behandling tidligt i forløbet. Det kan du læse mere om i artiklen: Hofte, smerter og andre symptomer i hofteleddet.
Hvad kan du selv gøre?
Det er vigtigt at sætte sig ind i og forstå, hvorfor man har fået problemet med hoften, da det derved er nemmere at forstå de råd og den vejledning samt eventuelle øvelser man skal lave for at afhjælpe problemet. I den situation er det vigtigt at stille spørgsmål til kiropraktoren, hvis der er noget man ikke er sikker på eller ikke forstår.
I dag er det meget brugt selv at søge information på nettet, men man skal altid se efter hvem kilden til informationen er. Er du i tvivl, spørg din kiropraktor til råds.
Hvad er fremtidsudsigterne?
Fremtidsudsigterne (prognosen) ved mange skader eller overbelastninger af hoften er god, men det afhænger af hvor længe problemet har været der, skadens omfang eller om det er en gammel skade som er brudt op.
Derudover kræver de fleste hofteproblemer en meget disciplineret indsats for et godt resultat og det er især i forhold til at følge råd og vejledning samt eventuelle øvelses- og træningsprogrammer.
Hofte, smerter i hoften/hofteleddet hos teenagere og den yngre befolkning
Smerter i hoften hos unge og yngre mennesker (under 35 år) opstår som regel ved et vrid, en overbelastning eller en forkert belastning og er ofte forbundet med udøvelse af idræt eller sport. Aftager smerterne eller generne ikke inden for nogle dage, eller vender smerterne tilbage næste gang man dyrker sport, er det vigtigt at få det undersøgt og finde ud af hvor smerterne kommer fra. Er det fra selve hofteleddet, muskler, sener eller slimsæk omkring hoften eller stammer smerterne fra ryggen eller bækkenet. I sjældne tilfælde kan smerter i hofteregionen vise sig at stamme fra de indre organer i maven.
Årsager
Smerter og problemer fra hoften blandt unge eller yngre mennesker skyldes ofte en forstrækning, et vrid, overbelastning eller der kan være opstået irritation af muskler, sene, slimsæk eller ledbånd. Hos meget aktive idræts- eller sportsfolk kan det være afklemning mellem lårbenshalsen og hofteskålen, der sker i yderstilling, og det kan medføre irritation eller skade på ledlæben og/eller ledbrusken. Det sker som regel, når hoften kommer i yderstilling ved at gå i hug eller når knæet føres hen over brystkassen. I visse tilfælde kan hofteproblemer skyldes små eller større bygningsfejl (dysplasi) som først begynder at give symptomer senere i livet efter flere års belastning. Aftager smerterne eller generne ikke inden for nogle dage, eller vender smerterne tilbage næste gang man dyrker sport, er det vigtigt at få det undersøgt og finde ud af hvor smerterne kommer fra.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles ud fra en samtale med kiropraktoren og en grundig undersøgelse af hoften. I mange tilfælde inkluderes lænd, knæ, fod og ankel også i undersøgelsen. Samtalen drejer sig om hvor, hvordan, hvor meget og hvor længe symptomerne er startet og har varet, og undersøgelsen handler om at vurdere funktionen i muskler, leddet, ledbåndene og slimsæk og finde årsagen til smerterne. I sjældne tilfælde kan smerter i hofteregionen vise sig at stamme fra de indre organer i maven og kiropraktoren vil så henvise til din egen læge.
Der kan eventuelt suppleres med røntgen, ultralyds- eller MR-scanning afhængig af problemets karakter. I tilfælde hvor skaden er af væsentlig omfang eller kompliceret af andre faktorer kan det være relevant med yderligere undersøgelse på en ortopædkirurgisk afdeling.
Behandling
Behandlingen vil afhænge af selve diagnosen og hvilke strukturer i hoften som er påvirket. Hvis problemerne er akutte eller opstået på grund af overbelastning er det mange gange nødvendigt med aflastning eller hvile i en periode indtil hævelse og irritation er aftaget. Behandling med is kan være relevant i akutte tilstande og smertedækning ved hjælp af smertemedicin kan være nødvendig. For at opnå korrekt smertedækning er det væsentligt at rådføre sig med sin egen læge.
Hvis der er nedsat bevægelse og/eller stivhed i hoften gælder det om at etablere den fulde funktion i hoften og i strukturerne omkring hoften. Det kan gøres med behandling hos kiropraktoren inklusiv de rette øvelser eller træning. Det kan være nødvendigt med en gradvis tilbagevending til fuld aktivitet i idræt eller sport for at styrke muskler og led til niveauet før skaden.
Er der tale om typer af dysplasi i hoften eller skader på ledlæbe, brusk eller knogle er det mange gange nødvendigt med vurdering og behandling på ortopædkirurgisk afdeling.
Hvad kan du selv gøre?
Det er vigtigt at sætte sig ind i og forstå, hvorfor man har fået problemet med hoften, da det derved er nemmere at forstå de råd og den vejledning samt eventuelle øvelser man skal lave for at afhjælpe problemet. I den situation er det vigtigt at stille spørgsmål til kiropraktoren, hvis der er noget man ikke er sikker på eller ikke forstår.
Hvad er fremtidsudsigterne?
Fremtidsudsigten (prognosen) ved de fleste skader eller overbelastninger af hoften er god, men det afhænger af, hvor længe problemet har været der, skadens omfang eller om det er en gammel skade som er brudt op. Derudover kræver de fleste hofteproblemer en meget disciplineret indsats for et godt resultat og det er især i forhold til at følge råd og vejledning samt eventuelle øvelses- og træningsprogrammer. Desværre er mange hofte- og lyske problemer langvarige, og det kan kræve tålmodighed i op til et halvt år. Det er især gældende, hvis en fuldstændig tilbagevenden til idræts- og sportsaktiviteter er ønsket.
Hofte, smerter i hoften/hofteleddet hos børn
Det er ikke ualmindeligt, at børn får ondt i hoften/lysken. De er aktive, løber, leger måske vildt, og falder ind i mellem og slår sig. Smerterne forsvinder som regel efter nogle få dage. Hvis barnet får tiltagende ondt i området, med smerter, der varer mere end nogle dage, og hvis barnet ikke kan strække hofteleddet eller halter når det støtter på benet, bør det undersøges nærmere.
Årsager
Hoftesmerter kan have mange forskellige årsager, og nogle gange findes problemet et andet sted end i selve hoften.
Hos børn skyldes smerter i hoften dog oftest en forstrækning eller skade i dele af hoften. Dårligt fungerende led i hofte, knæ, lænd, eller bækken kan også give smerter i hoften.
Hoften er et område, der kan være svært at afgrænse da selve hofteleddet er omgivet af lysken, de store muskelgrupper i balden, bækkenets muskler på siden, lårets øverste muskler på forsiden og rigtig mange nerver passerer forbi hofteleddet. Det kræver som regel en nærmere undersøgelse for at få afdækket, hvad der er galt, hvor smerterne kommer fra, og hvad der kan gøres.
Hvordan stilles diagnosen?
Undersøgelsen vil bestå af forskellige specielle tests af barnets hofter og bækken. På baggrund af en grundig undersøgelse vil der oftest kunne stilles en diagnose. I nogle tilfælde foretages røntgenundersøgelse af bækken og hofter. Dette foretages for at udelukke eller bekræfte om barnet har nogle mere sjældne lidelser. Kun vis der er mistanke om yderligere problemer foretages eller henvises til yderligere udredning og andre billeddiagnostiske undersøgelser, fx CT- eller MR-scanning.
Behandling
Skyldes barnets smerter, at der er noget, der ikke fungerer som det skal i bækkenled eller i musklerne omkring hofteleddet, kan kiropraktoren give kompetent og kvalificeret behandling for disse problemer.
Kiropraktoren er kvalificeret til at undersøge og stille diagnosen på alle de nævnte lidelser, er der tale om mere sjældne lidelser henvises til nærmere udredning og kiropraktoren vil kunne fortælle, hvad der skal gøres, og hvor I skal henvende jer for nærmere behandling.
Hvad kan du selv gøre?
Sørg for at tjekke dit barn og mærk efter, om barnet er ømt ved hoften. Følg smerterne i nogle dage. Hvis smerterne er vedvarende ud over nogle dage, bør I få barnet undersøgt. Der er således ikke andet, I som forældre kan gøre: Forsvinder smerterne er der ingen grund til bekymring. Bliver det værre eller uforandret, skal barnet undersøges. Dette kan foregå hos egen læge eller hos kiropraktoren. Er der behov for videre henvisning, kan kiropraktoren gøre dette.
Fremtidsudsigterne
Hvis barnets hofteproblemer varetages og behandles i tide, vil der ikke være følger. Det gælder dog om at tage problemet seriøst og søge behandling, hvis barnet har smerter, der varer mere end nogle dage. Hvis der søges behandling langt henne i forløbet, vil det kun forlænge behandlingsperioden, og det kan i nogle tilfælde give følger.
Bækkensmerter OG bækkenløsning
Kilde: Kiropraktorguide.dk. I samarbejde med Jan-Anders Sørensen, kiropraktor; Carsten Nøddeskou, kiropraktor
Det er ikke mange gravide, som kommer igennem en graviditet uden at mærke en vis ømhed i bækkenet, men nogle gravide får smerter, som skyldes bækkenløsning.
Ved reel bækkenløsning har man smerter i alle tre bækkenled. Man kan dog også opleve smerter fra et af leddene i bækkenet. Det kan være lige så smertefuldt, men kaldes altså så bækkensmerter.
Uanset om man har bækkenløsning, altså smerter i alle tre led, eller smerter fra et enkelt led er det vigtigt at passe på (se nedenfor). Smerterne udvikler sig som regel langsomt og kan blive værre.
Smerterne opstår som regel midt i graviditeten, men kan også opstå tidligere – fx hvis man har været gravid før.
Smerterne kan være jagende smerter fra leddene og de stråler ofte ned i lysken og ned i forsiden eller bagsiden af låret. Smerterne forværres ved at stå, gå og vende sig i sengen. Kvinder med bækkenløsning kan være stærkt handicappede, og i alvorlige tilfælde tager man meget korte skridt og bevæge sig stift og robotagtigt.
De fleste med bækkensmerter får forstyrret deres nattesøvn, fordi en eller flere sovestillinger giver smerter. Det gør også ondt at skifte stilling. Som regel lindrer det med små øvelser eller korte gåture. Desuden kan let mobilisering hjælpe, det vil sige en let form for massage og muskelarbejde.
Hvor mærkes smerten og hvad forværrer den:
• Smerterne kan sidde i lænden, i området omkring skambenet (symfysen), ballerne, lysken, halebenet, underlivet og langt ned i benene.
• Smerterne kan være ledsaget af en følelse af, at benene sover og en fornemmelse af, at hofte, bækken eller ben svigter/skrider.
• Smerterne kan føles meget forskelligt fra gravid til gravid og kan for den enkelte gravide veksle fra dag til dag.
• Smerterne forværres ved bevægelser for eksempel, når du vender dig fra at ligge på ryggen og skal om på siden.
• Smerterne forværres også når du går, går på trapper eller hvis du går med en indkøbsvogn, hvor der ved alle retningsskift udløses smerter, og hvor skridtene bliver kortere og gangen næsten vraltende.
• Hvis du ligger og forsøger at løfte benet eller strække benene, udløses smerterne.
Årsager
Under graviditeten sker der en ”blødgøring” af alle led og ledbånd pga. hormonelle påvirkninger. Dette er en normal proces, der fortsætter gennem hele graviditeten, og bevirker, at den gravides holdning ændres og tilpasses den øgede vægt, processen sker, for at bækkenet kan blive større og mere eftergiveligt under fødslen.
Måske skyldes smerterne denne store forandring, som kvindens krop gennemgår, eller de skyldes, at der frigøres et hormon (relaksin), der normalt først skal frigøres i forbindelse med fødslen, men som altså hos nogle kvinder frigøres tidligere.
De gravide kan være hårdt ramt.
Hos nogle kvinder er årsagen til smerterne ikke bækkenløsning, i stedet skyldes smerterne muligvis, at kvindens muskler og led ikke er stærke nok til at kunne bære den øgede vægt og omfordelingen af denne.
Hvordan stilles diagnosen?
Kiropraktoren vil, på baggrund af symptomer og sygehistorie, foretage en undersøgelse. Herefter stiller han/hun diagnosen og fortæller dig, hvad du kan forvente dig. Herunder, hvordan du skal forholde dig, samt om der er behandlinger eller forebyggende tiltag, der kan iværksættes.
Undersøgelsen stiler mod at afdække årsagen til dine smerter og inkluderer en undersøgelse både af bækkenets funktion, men også af de omgivende leds og musklers funktion.
Behandling
Når kiropraktoren har undersøgt dig og stillet diagnosen, lægges en plan for behandlingen. I behandlingen kan indgå mange elementer. Fokus vil være på at stabilisere bækkenet gennem øvelser samt eventuelt ledfrigørende behandling/manipulationsbehandling. Derudover vil råd og vejledning indgå.
Behandling af bækkenløsning vil være rettet mod at skabe fri og symmetrisk led og muskelfunktion i bækkenet, men i særlig grad i benene, der er bækkenets fundament. Undersøgelsen vil vise, hvor smerten stammer fra, og om det er led i ben eller fod, der skaber problemerne i bækkenet.
Hvad kan du selv gøre?
Hvis det viser sig, at dine smerter skyldes bækkenløsning, er du nødt til at skrue ned for belastningen, det vil sige, at du må bevæge dig mindre og tage hensyn til dine smerter.
Opstår smerterne ved en specifik aktivitet, bør du holde pause fra den. Bækkensmerter kan være langvarige og alvorlige, hvis man ikke respekterer og lytter til symptomerne og får relevant behandling.
Hvordan er fremtidsudsigterne?
De fleste vil have gavn af behandling og næsten alle vil under alle omstændigheder få det bedre efter fødslen.
Alarmkassen
Kontakt din kiropraktor eller læge, hvis:
• Smerterne er så voldsomme, at du ikke kan bevæge dig.
• Smerterne forhindrer almindelig aktivitet i mere end et par dage.
• Du har stærke smerter til benene eller fornemmelse af kraftesløshed i dine ben.
• Du ikke kan kontrollere vandladning og afføring eller tarmluft som normalt.