Kilde: kiropraktorguide. I samarbejde med Henrik Wulff Christensen, kiropraktor, læge, Ph.d. og Mette Jensen Stochkendahl, kiropraktor, Ph.d.
Brystryggen er den del af ryggen, der strækker sig fra skulderåget til de nederste ribben.
Symptomerne ’smerter fra brystryggen’ kan opleves meget forskelligt. For eksempel kan det hos nogle føles som om noget er i klemme i ryggen eller noget stikker i ryggen. Andre føler, at noget gør ondt i ryggen. Man kan også føle det, som om der er noget, der spænder eller gør ondt under skulderbladene eller, som der er noget, der trækker om eller mærkes på forsiden af brystkassen.
Endelig kan smerterne også føles som en ’pressen’ for brystet.
Årsager
Nogle oplever, at deres smerter i brystryggen startede i forbindelse med en bestemt bevægelse eller stilling, men for mange er det ofte uklart præcist, hvad der udløste smerterne.
Der er rigtig mange strukturer, der kan give smerter i brystryggen: leddene og bruskskiverne mellem ryghvirvlerne, muskler, sener og ledbånd.
Smerter i bryst-ryggen og brystkassen kan også stamme fra strukturer andre steder, fx fra den nederste del af nakken eller de indre organer. Derfor er det altid vigtigt, at der stilles så præcis en diagnose som muligt før rådgivning og behandling iværksættes.
Hvordan stilles diagnosen?
Hvis du er bekymret over smerterne eller vil finde ud af hvad der kan gøres for, at du kan få det bedre, kan du opsøge en kiropraktor. Efter at have fortalt din sygehistorie, vil du blive undersøgt.
På baggrund af dine symptomer, det du fortæller om tidligere episoder vil følgende typisk komme på tale i forbindelse med undersøgelsen:
- Undersøgelse af ryggens generelle bevægelighed, ryggens led og ryggens muskulatur.
- Undersøgelse af hjerte og lunger ved hjælp af et stetoskop.
- Blodtryksmåling.
- Tjek af styrke, reflekser og følesans i arme og ben.
- Andre tests, hvor kiropraktoren primært bruger sine hænder til at enten udelukke smerter eller provokere dem, for at finde ud af, hvor de kommer fra.
På baggrund af undersøgelsen kan kiropraktoren stille en diagnose, og herunder udelukke, at der er noget alvorligt galt.
Behandling
Hvis det viser sig, at problemet stammer fra selve bevægeapparatet, dvs. typisk fra leddene, musklerne og nerverne i området, så vil kiropraktoren, ud fra den specifikke diagnose, kunne rådgive og eventuelt tilbyde forskellige behandlinger og øvelser, der kan hjælpe dig af med smerterne.
Behandlingen vil således kunne bestå af:
- Manipulationsbehandling.
- Andre manuelle teknikker - stræk, massage mm.
- Kulde-/isbehandling eller varmebehandling.
- Instruktion i øvelser som kan supplere og understørre behandlingen samt forebygge tilbagefald.
- Rådgivning - om, hvordan du skal forholde dig i din hverdag, mens du har ondt.
Hvad kan du selv gøre?
Forskning tyder på, at du kommer dig hurtigere, hvis du holder dig aktiv, også selvom det gør ondt. Bevægelse hjælper dig, da det får ryggen til at slappe af og får ryggen til at finde tilbage til sit naturlige bevægemønster. Hvis det overhovedet er muligt, så undgå at sygemelde dig fra arbejde, men undgå også at blive for udmattet.
Du kan også forsøge om smerterne lindres, hvis du køler området med is. VIGTIGT læs vejledningen i behandling med is. Hvis du har behov for det, kan du tage smertestillende håndkøbsmedicin, de første par dage.
Der er kun dokumenteret ganske få risikofaktorer for bryst-ryg smerter. Man ved med sikkerhed, at der er øget risiko for at få smerter i brystryggen, hvis man har smerter andre steder i kroppen. Derudover ser det ud til at kvinder har en større risiko end mænd.
Som ved smerter andre steder i ryggen, så kan bryst-ryg-smerter ofte reduceres, hvis du træner din ryg efter at have haft problemerne. Det er ikke påvist, at nogen form for træning generelt er bedre end en anden. Hvis du er vant til at motionere, eller ved hvad du har lyst til, er det således bare at gå i gang – det er således ikke så vigtigt hvad du gør, bare du gør noget. Det er nemlig den fysiske aktivitet i sig selv, der reducerer risikoen for at få smerter igen.
Hvordan er fremtidsudsigterne?
En del af dem der får ondt i brystryggen, oplever en markant bedring inden for de første uger, men som det er nævnt i afsnittet ’Hvad kan du selv gøre?’ oplever nogle, at man hurtigt oplever en lindring, men at symptomerne vender tilbage, og kan give problemer igennem lang tid.
Erfaring viser, at symptomerne kan reduceres ved regelmæssig motion, træning og almindelig daglig fysisk aktivitet. Tal med din behandler vedrørende øvelser.
Alarmkassen
Smerter i brystryggen og brystet kan komme fra hjertet, og hvis du får stærke smerter i brystet, skal du naturligvis straks undersøges, for at finde ud af, om smerten kommer fra hjertet.
Hvis du oplever uforklarlige brystsmerter eller har mistanke om, at der er noget alvorligt galt, bør du straks ringe 112. Spild ikke tid på at prøve at selv-diagnosticere dine symptomer og prøv ikke at overbevise dig selv om, at brystsmerterne forsvinder af sig selv (ignorér dem ikke).
Du bør altid ringe 112 hvis du oplever:
- Pludselige, trykkende eller strammende brystsmerter.
- Stærke brystsmerter, der stråler ud i kæben, venstre arm eller mellem skulderbladene.
- Svimmelhed, kvalme eller øget svedproduktion.
- Hjertebanken (hvis hjertet “galoperer”).
- Stakåndethed.
- Besvimelse/du besvimer.
Ved blodprop i hjertet (akut myokardieinfarkt) tæller hvert minut og en tur på hospitalet kan redde dit liv – eller i det mindste forsikre dig om, at dit helbred er fint, hvis ikke du fejler noget.
Det kan være falsk alarm
En dansk undersøgelse viser, at 13 % af dem, der bliver indlagt med brystsmerter og mistænkes for at have en blodprop i hjertet, i stedet har et lokalt problem i brystryggen. Hellere dog blive undersøgt en gang for meget end én gang for lidt.