​ Frederiksværksgade 8, 1. th, 3400 Hillerød / Torvet 11, 1. sal, 330​0 Frederiksværk​ 

Hovedpine

​Hovedpine er meget hyppig. Faktisk så hyppig at mere end én ud af tre voksne danskere har søgt hjælp for at lindre eller komme af med den. 

Der findes forskellige hovedpinetyper, og de karakteriseres bl.a. efter hvor smerten befinder sig. De mest normale typer er spændingshovedpine, migræne og nakkehovedpine. Videnskabelige undersøgelser har påvist at kiropraktik er enddog meget effektivt mod spændings og nakkehovedpiner, ligesom det kan hjælpe på mange af de blandingshovedpiner som migræne er en del af.

Hovedpine er et af de mest almindelige smertesyndromer hos børn. Når et barn lider af tilbagevendende hovedpine, påvirker det barnets skolegang og fritid. Både i form af nedsat velbefindende, sygefravær og udeblivelse fra sociale aktiviteter. Børn lider af de samme typer hovedpine som voksne. Du kan læse mere i artiklerne herunder.

nakke-udløst hovedpine

Kilde: Kiropraktorguide.dk. I samarbejde med Carsten Hviid, kiropraktor.

Der er stor forskel på symptomerne på forskellige former for hovedpine, og de behandles forskelligt alt efter hvor smerten befinder sig, derfor er det en god idé at gøre sig klart, lige præcist hvor du mærker smerten, når du har hovedpine. Det skønnes, at næsten hver femte, der har hovedpine regelmæssigt, lider af den type hovedpine som kaldes den nakke-udløste-hovedpine.

Hvis din hovedpine primært mærkes i den ene side af nakken, det vil sige, du primært har ondt i højre eller venstre side, og primært i baghovedet, så er der højst sandsynligt tale om den nakke-udløste-hovedpine.

Det, du mærker, er at hovedpinen typisk forværres eller fremkaldes af bestemte nakkestillinger eller nakkebevægelser, og der er nedsat bevægelighed af nakken i en bestemt retning. Du kan altså have ondt eller føle dig spændt i nakken, når du bevæger hovedet.

Ofte kaldes den nakke-udløste hovedpine for spændingshovedpine, men det er misvisende, da det er navnet på en anden type hovedpine, og de to typer er markant forskellige – begge kan dog være kombineret med nakkesmerter, mens andre symptomer er helt forskellige, og behandlingen er derfor også forskellig. Du kan læse om her om: spændingshovedpinen.

Årsager

Man ved ikke altid præcist, hvad der udløser nakke-udløst-hovedpine, det er ofte en kombination af mange ting.

Erfaringen viser, at meget stillesiddende og statisk arbejde, kan være en grund. Desuden kan hovedpinen udløses, hvis man føler sig meget presset eller er stresset. Rygning, alkohol, forkert/for høj hovedpude, og at man sover på maven kan også være blandt årsagerne.

Det menes, at smerterne stammer fra ’irritation’ eller ’låsninger’ de små led i den øvre del af nakken hvilket kan give muskelspændinger og hovedpine.

Hvordan stilles diagnosen?

Hvis du vælger at søge behandling, vil en så præcis sygehistorie som muligt være afgørende for, at kiropraktoren kan beslutte, om der eventuelt skal foretages andre undersøgelser, samt hvilken behandling, du kan tilbydes. Notér eventuelt dine hovedpineanfald i din kalender eller lav en decideret ”Hovedpinedagbog”.

Behandling

Der er forskellige behandlinger, der kan afprøves, for at finde ud af hvad, der lige netop hjælper dig. pausegymnastik.

• Som akut hjælp kan du bruge smertestillende håndkøbsmedicin, spørg din læge eller apoteket til råds. Smertestillende medicin fjerner dog ikke grunden til at smerten opstår, og nogle former kan ved langvarig brug give hovedpine i sig selv.

Hvordan er fremtidsudsigterne?

Den nakkeudløste-hovedpine er desværre ofte en form for hovedpine der kommer af og til, men hvis du er blevet undersøgt, og der ikke er fundet nogen alvorlig årsag til dine smerter, kan du prøve at følge rådene i afsnittet ”Hvad kan du selv gøre?”.

Ofte kan det være en fordel at styrke nakkens muskulatur, men det er ikke påvist, at en form for træning generelt er bedre end en anden. Hvis du er vant til at motionere, eller ved hvad du har lyst til, er det således bare at gå i gang – det er således ikke så vigtigt, hvad du gør, bare du gør noget.

Alarmkassen

Søg straks hjælp hvis:

• du pludselig får meget kraftig hovedpine, bliver utilpas, har synsforstyrrelser, eller har problemer med at tale

• du får nedsat kraft i en eller begge arme og får besvær med at bruge dine fingre

• du får svært ved at styre dine ben.

spændingshovedpine

Kilde: Kiropraktorguide.dk. I  samarbejde med Carsten Hviid, kiropraktor

Der findes forskelige hovedpine-typer og de karakteriseres blandt andet efter hvor smerten befinder sig. Eftersom de behandles forskelligt er det en god idé at gøre sig klart, lige præcist hvor du mærker smerten, når du har hovedpine.

Ca. 6 ud af 10 personer, der har hovedpine, lider af den type, der kaldes hovedpine af spændingstypen eller blot spændingshovedpine.

Hvis din hovedpine mærkes i begge sider af panden, og til tider er kombineret med nakkesmerter, kan der være tale om den såkaldte spændingshovedpine.

Det er meget forskelligt fra person til person, hvor mange anfald af hovedpinen man får om året, og længden af det enkelte anfald kan også variere.

Spændingshovedpine er normalt ikke forbundet med kvalme og opkastninger, medmindre det har stået på i meget lang tid, hvor du så kan opleve en let kvalme i forbindelse med hovedpinen.

Der findes en anden type hovedpine, der ofte forveksles med spændingshovedpinen, nemlig den nakke-udløste-hovedpine, som også kan være kombineret med nakkesmerter. De to typer kan skelnes fra hinanden, da nogle symptomer er forskellige. Du kan læse om den nakke-udløste hovedpine her.

Årsager

Det vides ikke præcist, hvorfor man får spændingshovedpine, det er ofte en kombination af flere ting. Erfaringen viser, at meget stillesiddende og statisk arbejde kan være én grund. Desuden kan hovedpinen udløses, hvis man føler sig meget presset eller er stresset. Rygning og alkohol kan også være blandt årsagerne.

Hvordan stilles diagnosen?

Hvis du vælger at søge behandling, vil en så præcis sygehistorie som muligt være afgørende for, at kiropraktoren kan beslutte, om der eventuelt skal foretages andre undersøgelser, samt hvilken behandling du kan tilbydes. Noter eventuelt dine hovedpineanfald i din kalender eller lav en decideret ”Hovedpinedagbog”, du kan finde en her.

Behandling

Når kiropraktoren har undersøgt dig og stillet diagnosen ”spændingshovedpine”, er der forskellige behandlinger, der kan prøves, for at finde ud af, hvad der lige netop hjælper dig. Behandling hos kiropraktor kan bestå af mange forskellige former, bl.a.manipulationsbehandling, forskellige former for muskelarbejde, øvelsesterapi ud over mere generelle råd og vejledning. Forskningen viser at manipulationsbehandling ikke er bedre end anden behandling på denne type hovedpine, mens anden form for muskelarbejde (soft tissue work) og hovedpinetabletter virker godt.

Hvad kan du selv gøre?

Hvis du er blevet undersøgt, og der ikke er fundet nogen alvorlig årsag til din spændings-hovedpine, kan det være en god idé at lægge mærke til hvornår spændingshovedpinen opstår, måske kan du efterhånden se et mønster og være i stand til at bryde det. Har du fx meget stillesiddende og statisk arbejde, kan du holde små pauser, hvor du laver nogle enkle øvelser som skulderrulninger og strækøvelser. Hvis du ikke er bekendt med øvelser, der egner sig, så spørg din kiropraktor til råds.

Her er nogle råd, som du kan afprøve.

Rådene gælder hovedpiner generelt:

• Undgå alkohol og rygning.

• Undgå at trække skuldrene op til hovedet. Skift hyppigt arbejdsstilling. Du kan eventuelt justere stolens indstilling et par gange i løbet af dagen. Du kan også lave lettere afspændingsøvelser i pauser og lignende, desuden kan du tilmelde dig dagens pausegymnastik fx her.

• Som akut hjælp kan du bruge smertestillende håndkøbsmedicin, spørg din læge eller apoteket til råds. Smertestillende medicin fjerner dog ikke grunden til at smerten opstår, og kan ved langvarig brug give hovedpine i sig selv.

Hvordan er fremtidsudsigterne?

Hovedpine af spændingstypen er desværre ofte en form for hovedpine, der kommer igen, men hvis du er blevet undersøgt, og der ikke er fundet nogen alvorlig årsag til dine smerter, kan du prøve at følge rådene i afsnittet ”Hvad kan du selv gøre?”

Ofte kan det være en fordel at styrke nakkens muskulatur, men det er ikke påvist, at en form for træning generelt er bedre end en anden. Hvis du er vant til at motionere, eller ved hvad du har lyst til, er det således bare at gå i gang – det er således ikke så vigtigt, hvad du gør, bare du gør noget.

Alarmkassen

Søg straks hjælp hvis:

• Du pludselig får meget kraftig hovedpine, bliver utilpas, har synsforstyrrelser, eller har problemer med at tale.

• Du får nedsat kraft i en eller begge arme og får besvær med at bruge dine fingre.

• Du får svært ved at styre dine ben.

migræne

Kilde: Kiropraktorguide.dk. I samarbejde med Carsten Hviid, kiropraktor

Migræne anses for en meget speciel type hovedpine. Man ved ikke hvorfor nogle får migræne, men man ved, at under et migræneanfald er der en særlig aktivitet i hjernen, og en øget omsætning af nogle stoffer, men hvad det betyder, er endnu ikke afklaret.

Overordnet set findes der to former for migræne: ’Migræne med aura’ og ’migræne uden aura’. Aura er latin og betyder et åndepust. Det skønnes, at ca. hver femte af alle, der lider af hovedpine, har en af disse to former for migræne.

For begge typer migræne gælder, at smerten er dunkende, ofte ensidig, hvor den sidder enten i højre eller venstre side af hovedet. Smerterne er voldsomme og mærkes både fra baghoved, tinding og øjenomgivelser.

Andre symptomer kan være kvalme, opkast, ubehag, lys- og lydfølsomhed, synsforstyrrelser m.m.

Migræne med aura adskiller sig ved, at der som forvarsel kommer symptomer, oftest er de i form af synsforstyrrelser. Symptomerne kan også vise sig som et sort hul, eller være flimrende, lysende og zig-zag-formede figurer i synsfeltet. Aura-symptomerne kan også opleves som lysglimt, nærmest som romerlys.

Forvarslet varer i 15-30 minutter for derefter at forsvinde helt. Samtidig med eller umiddelbart efter kommer selve hovedpinen. Ved nogle anfald kan hovedpinen helt udeblive, så man kun oplever forvarslet.

For begge migrænetyper gælder det, at smerterne er så voldsomme, at man typisk søger sengen i et mørkt og roligt lokale hurtigst muligt. Anfaldene varer typisk nogle timer eller en dags tid, men i værste tilfælde kan det vare op til 3 døgn. Derefter vågner man op, er normalt lidt træt, og har det måske lidt dårligt i en halv dags tid, før man er helt frisk igen. Hyppigheden, det vil sige, hvor ofte man har et anfald, af migræne varierer fra person til person.

Tilstødende symptomer

Mennesker, der lider af migræne, kan også lide afspændingshovedpine eller den nakke-udløste-hovedpine, som i givet fald kan/skal behandles separat. Du kan læse mere om de to andre hovedpine typer ved at klikke på ordene.

Årsager

Der er ofte en familiær tilbøjelighed for migræne, især for migræne med aura, men en egentlig arvelighed er ikke fastlagt.

Mange oplever, at forskellige føde- eller drikkevarer fremkalder et anfald, fx chokolade og rødvin. Disse specielle faktorer varierer meget fra dag til dag og fra patient til patient. Nogle kvinder oplever for eksempel også anfald op til deres menstruation.

Hvordan stilles diagnosen?

Hvis du vælger at søge behandling, vil en så præcis sygehistorie som muligt være afgørende for, at kiropraktoren kan afgøre, om der eventuelt skal foretages andre undersøgelser, samt hvilken behandling du kan tilbydes. Noter eventuelt dine hovedpineanfald i din kalender eller lav en decideret ”Hovedpinedagbog”.

Behandling

Behandling af migræne er medicinsk.

Den medicinske behandling kan enten være forebyggende eller en behandling af det enkelte migræneanfald.

Hvis patienten har spændings- eller nakkehovedpine ud over migrænen, oplever nogle patienter, at hyppigheden af migræneanfaldene aftager når spændings- eller nakkehovedpinen bliver behandlet, men det er sjældent at migræneanfaldene fuldstændig forsvinder.

Nye retningslinjer for behandling af hovedpine anbefalermanipulationsbehandling ved migræne. Desuden kan det være nyttigt for migrænepatienter med tværfaglig behandling - herundermassage.

Hvad kan du selv gøre?

Da man ikke ved, hvorfor nogle får migræne og andre ikke, er det heller ikke noget man præcist kan sige, man selv kan gøre. Dog oplever nogle at fx rygning, rødvin, bestemte fødevarer, for lidt søvn eller spændinger i al almindelighed kan udløse et migræneanfald. Lider du af migræne, vil det derfor være en god idé at undersøge eller være opmærksom på, om der er ting, der ”går igen”, når du får et anfald. Migrænepatienter mærker dog ofte, at der er gevinst ved en rolig livsførelse med god planlægning.

Hvordan er fremtidsudsigterne?

Hvis man bliver ved med at få anfald af migræne er det vigtigt at komme i behandling. Ofte kan anfaldenes hyppighed nedsættes og kontrolleres bedre med den rette behandling. Da prognosen afhænger af typen af migræne og mange andre omstændigheder, bør du diskutere fremtidsudsigten med din læge eller specialist. Se deunden under afsnittet ’Behandling’.

Hvis man har hyppige anfald af migræne, vil man ofte blive tilbudt en forebyggende behandling med tabletter. Ofte må lægen forsøge flere slags medicin eventuelt i kombination, før det mest virksomme, for den enkelte patient, bliver fundet.

Hovedpine hos børn og unge

Kilde: Kiropraktorguide.dk. I samarbejde med Susanne Lynge Rosing, kiropraktor

Hovedpine er et af de mest almindelige smertesymptomer hos børn. Når et barn lider af tilbagevendende hovedpine, påvirker det barnets skolegang og fritid, både i form af nedsat velbefindende, sygemelding og udeblivelse fra sociale aktiviteter.

Der findes forskellige typer af hovedpine hos børn. De almindeligste er spændingshovedpine, migræne og nakkehovedpine. Børn kan godt være plaget af mere end én slags hovedpine. Varigheden af hovedpiner er ofte kortere hos børn end voksne. Efterhånden som barnet bliver ældre, antager hovedpinen samme kendetegn som hos voksne.

Hovedpine kan begynde allerede i 6-7 års-alderen, og hyppigheden af hovedpinerne stiger indtil teenage-alderen, hvor op mod to tredjedele oplever regelmæssige hovedpiner (mere end en gang om måneden). Indtil puberteten har piger og drenge hovedpine lige ofte, men derefter øges hyppigheden hos pigerne, mens den falder lidt hos drengene. Forekomsten af hovedpine hos unge har været støt stigende gennem de sidste årtier, og danske undersøgelser har vist, at børn og unges forbrug af smertestillende medicin er steget meget i samme i periode. Specielt teenagepigers forbrug af hovedpinepiller vækker bekymring.

Børn, der lider af hovedpine, lider desuden oftere af andre sygdomme end andre børn. Disse lidelser kan være astma, mellemørebetændelse, allergier eller ryg- og nakkeproblemer.

Det er vigtigt at være opmærksom på forbruget af hovedpinepiller blandt teenagere. Et studie fra USA blandt børn i 12-17 års alderen viste, at 28 % af de børn, som led af hovedpine mere end 15 dage pr. måned, havde et overforbrug af hovedpinepiller.

Børns hovedpine tages ikke altid alvorligt, men da det skønnes, at halvdelen af de børn, som lider af hovedpine også vil være plaget af det som voksne, er det vigtigt at tage børns klager om hovedpine seriøst fra starten. Børnene kan blive undersøgt, så man så vidt muligt kan finde ud af årsagen til hovedpinen, og derefter kan de eventuelt behandles.

Årsager

Der kan være en eller flere årsager til, at et barn lider af hovedpine. Derfor er behandling af hovedpine også ofte en kombination af flere ting. Her nævnes nogle af de årsager til hovedpine, som er hyppige hos de børn, der kommer til kiropraktor:

Hovedpiner i forbindelse med nakke og ryg problemer

Fastlåste nakkeled og nedsat bevægelighed i dele af nakken kan påvirke nerver, ledbånd og muskler i nakken og være en direkte årsag til, at barnet udvikler hovedpine. Ligeledes kan et problem i selve ryggen være en indirekte årsag til, at barnets bevægelsesmønster ændres og der opstår anspændthed og kompensation i nakken, hvorved hovedpine kan opstå.

Børns tid foran diverse elektroniske medier (computer, TV og mobiltelefon) vokser i disse år og allerede i skolestarts-alderen vil den megen brug af disse få betydning, både for barnets skolearbejde og for deres sociale netværk.

Flere studier viser, at en let foroverbøjet stilling med nakken (som børn ofte sidder i foran disse medier) er forbundet med øget nakkesmerter, som også kan forøge risikoen for at udvikle hovedpine.

Nakken er især af interesse, når barnet lider af hovedpiner. Man ved fra forskningen, at børn og unge med nakkeproblemer oftere lider af hovedpine end børn uden nakkeproblemer. Man bør være opmærksom på, at børn med problemer i nakke og/eller ryg ikke nødvendigvis har smerter på samme måde som voksne. De er mere bevægelige og fleksible og kan bedre kompensere for nedsat funktion ved at bruge/bøje i andre led. Det kan nogle gange være årsagen til, at problemer i bevægeapparatet hos børn opdages relativt sent. Derfor er det ikke ualmindeligt, at et barn, som lider af hovedpine og kommer til kiropraktor, har lidt af det i mere end et år, når behandling påbegyndes.

Hovedpiner efter ulykker

Tilbagevendende hovedpine hos et barn kan også skyldes, at barnet på et tidligere tidspunkt er kommet til skade med ryggen, nakken eller hovedet. Hvis ulykken ikke kræver akut undersøgelse på f.eks. skadestue, kan barnet gå med det, der kan være begyndelsen til et nakkeproblem, som gradvist kan forårsage nedsat funktion og anspændthed. Dette kan være en årsag til, at barnet senere begynder at udvikle kroniske hovedpiner og/eller migræne.

Hovedpine afledt af medicin

Forbruget af håndkøbsmedicin for hovedpine er relativt højt, især blandt teenagere. Når man tager tabletter for hovedpine er der en risiko for, at de kan give hovedpine, hvis man udvikler et overforbrug. Hvis man således tager medicin for hovedpine i mindst 15 dage om måneden, og har gjort det i over 3 måneder, så defineres det som overforbrug, og det kan altså give hovedpine i sig selv. Forbruget af hovedpine medicin er heller ikke ualmindeligt hos de yngre børn, men jo ældre barnet bliver, jo større forbrug.

Hvordan stilles diagnosen?

Når barnet kommer til kiropraktor vil første del af besøget bestå af en samtale, hvor der lægges vægt på, hvordan hovedpinen ”opfører” sig, det vil sige: Hvor længe varer den, hvor stærk er den (må man stoppe sin aktivitet, når den kommer, eller kan man fortsætte med det, man laver), hvor længe har problemet eksisteret, hvor er hovedpinen lokaliseret osv. Det er vigtigt at få viden om ting i hverdagen som kan fremkalde hovedpinen, og om der er noget i hverdagen, som barnet føler, kan afhjælpe hovedpinen.

I samtalen vil kiropraktoren også lægge vægt på, om barnet har oplevet nogle ulykker såsom fald og lignende, hvor han/hun har slået nakke, hoved eller ryg tidligere. Det vil også være vigtigt at få at vide, hvor længe barnet bruger ved computer/TV/mobil telefon dagligt, hvor længe han/hun sover, hvordan kostvanerne er og hvorvidt barnet dyrker sport/motion i sin hverdag.

Herefter laver kiropraktoren en undersøgelse af ryg, nakke og bækken for at vurdere om der er noget her, der kan være årsagen til hovedpinen.

Resultatet af ovenstående vil være afgørende for, at kiropraktoren kan beslutte, om der eventuelt skal foretages andre undersøgelser, samt hvilken behandling der kan tilbydes.

Behandling

Hvis sygehistorien og undersøgelsen tyder på, at hovedpinen kunne stamme fra fejlfunktion af muskler eller led, er der forskellige behandlinger, der kan prøves for at finde ud af, hvad der lige netop hjælper i denne situation. Behandlingen kan, udover generelle råd og vejledning, bestå af mange forskellige elementer bl.a.manipulationsbehandling, forskellige former for muskelarbejde, øvelsesterapi m.m.

Børn med denne type hovedpine reagerer generelt godt på behandling hos kiropraktor. Hovedparten oplever nedsættelse af antal hovedpiner, nedsættelse af intensiteten af hovedpinerne og også kortere varighed af hovedpinerne.

Hvad kan barnet selv gøre?

Når barnet påbegynder behandling hos kiropraktoren er det vigtigt, at behandlingen får så gode vilkår som muligt for at virke. Hvis der er tale om nakkebehandling, er det vigtigt at snakke med barnet eller den unge om både liggestillinger og siddestillinger. En god hovedpude, som er aldersvarende, kan være en god støtte til nakkebehandlingen.

Ligeledes rådgiver kiropraktoren om, hvordan barnet bør sidde foran computer/TV/mobiltelefon og hvor længe. Der kan også være behov for rådgivning omkring skolemøbler og skoletasker.

Når barnet lider af hovedpine er det en hjælp, at han/hun får søvn nok, motionerer og rører sig tilstrækkeligt hver dag og spiser regelmæssigt. Her bør både børn og forældre være opmærksomme på, at måltider ikke springes over, og at barnet har mulighed for at drikke frisk vand gennem hele dagen. Desuden skal barnet typisk lave nogle enkle øvelser for nakke- og skulderregionen.

Alarmkassen

Hovedpiner hos børn er som regel ufarlige. Det er yderst sjældent, at der er tale om alvorligere sygdomme.

Man bør dog være opmærksom på om barnets bevidsthedstilstand ændrer sig. Opsøg straks egen læge, hvis I oplever et af følgende tilfælde:

Hvis barnet vågner om natten med forværring af hovedpine, hvis barnet får svært ved at styre øjenbevægelser eller tale, eller hvis barnet virker som om det ikke ”forstår/kan høre” hvad man siger, eller hvis hovedpinerne bliver mere konstante.

FREDERIKSVÆRKSGADE 8, ​3400 HILLERØD

​Telefontider:

​​MANDAG:

08.00 - 15.00

TIRSDAG:​

0​8.00 - 16.00

ONSDAG:

0​8.00 - 16.00

TORSDAG:

0​8.00 - 17.00

FREDAG:

0​8.00 - 14.00

Konsultationstider:​

​​MANDAG:

08.00 - 17.30

TIRSDAG:​

0​8.00 - 18.00

ONSDAG:

0​8.00 - 17.00

TORSDAG:

0​8.00 - 17.00

FREDAG:

0​8.00 - 15.00

TORVET 11, ​3300 FREDERIKSVÆRK

Telefontider:​

​​MANDAG:

08.00 - 15.00

TIRSDAG:​

0​8.00 - 16.00

ONSDAG:

0​8.00 - 16.00

TORSDAG:

0​8.00 - 17.00

FREDAG:

​08.00 - 14.00

Konsultationstider:​

​​MANDAG:

08.00 - 17.30

TIRSDAG:​

0​8.00 - 18.00

ONSDAG:

0​8.00 - 17.00

TORSDAG:

0​8.00 - 17.00

FREDAG:

​08.00 - 15.00