​Nakkesmerter

Kilde: Kiropraktorguide.dk. I  samarbejde med René Fejer, Ph.d. Kiropraktor, klinisk lektor, seniorforsker

Nakkesmerter defineres som smerter eller ubehag lokaliseret i området fra øverste del af skulderpartiet og til undersiden af kraniekanten.
Det er meget almindeligt at have nakkesmerter. Undersøgelser har vist, at en ud af ti voksne danskere oplever smerter i nakke-/skulderområdet på en almindelig dag. I løbet af et helt liv vil ca. halvdelen opleve at have smerter i nakke-/skulderområdet.
Hos de fleste påvirker nakkesmerterne ikke deres daglige aktiviteter, men hver femte person med nakkesmerter vælger at søge behandling og cirka hver ottende patient, som går til kiropraktor, angiver nakken som det væsentligste problem.
Hvordan føles nakkesmerter?
Der er mange forskellige ord, der kan bruges til at beskrive smerter i nakken. De ord, der typisk anvendes, er: jagende, brændende, murrende, stikkende eller en sovende fornemmelse.
Overordnet kan man føle, at nakken gør ondt, og den kan føles stiv eller spændt. Smerterne kan opleves generelt i hele nakken eller i et mere afgrænset område. Smerterne kan stråle ud i skuldrene, i armene og i hænderne. De kan også stråle op i hovedet, ned mellem skulderbladene eller foran på brystkassen. Nakkemusklerne kan føles spændte og ømme. I tillæg kan man opleve hovedpine, kvalme og svimmelhed.
Årsager
Smerter i nakken kan komme fra forskellige strukturer såsom muskler, led eller bruskskiverne mellem nakkehvirvlerne (de skiver, der kaldes diskus) og ofte kan det være umuligt at finde frem til præcist, hvor smerterne kommer fra. Den mest sandsynlige forklaring er, at det nok er en mere kompliceret proces, hvor mange af de ovennævnte strukturer kan være involveret. Generelt er smerterne dog ikke et udtryk for, at det er noget livsfarligt. En beskrivelse af, hvordan smerterne føles er imidlertid ikke altid nok til at forklare, hvorfor man har ondt. Først når man er blevet undersøgt, kan kiropraktoren komme med et reelt bud på, hvor smerterne kommer fra. I den overvejende del af tilfældene kan der ikke stilles en fuldstændig præcis diagnose, og smerterne/symptomerne kaldes funktionsbetingede, uspecifikke eller mekaniske. Betegnelser som ”hold i nakken”, ”muskelspændinger”, ”muskulær instabilitet”,”ledlåsning” og ”facetsyndrom” hører til i denne gruppe, der betegnes som nakkesmerter, der opstår akut. I de resterende tilfælde kan der være tale om fx gigt, diskusprolaps og knogleskørhed (osteoporose), disse går under betegnelsen nakkesmerter, der er langvarige/tilbagevendende.

​

langvarige /tilbagevendende /kroniske nakkesmerter

Langvarige smerter i nakken bliver ofte kaldt ”kroniske”. Kronisk betyder i denne sammenhæng, at smerterne har været til stede i minimum 3 måneder. Det betyder ikke, at smerterne ikke kan forandre sig eller helt forsvinde. Derfor er det i virkeligheden mere beskrivende at tale om langvarige smerter og tilbagevendende eller episodiske smerter.

Langvarige smerter i nakken kan være daglige smerter, der ikke forandrer sig meget fra dag til dag, men det mest almindelige er, at smerterne varierer. Mange, der har smerter i nakken over en længere periode, har ikke problemer konstant, men perioder med smerter afløst af perioder med stort set ingen smerter.

Langvarige smerter i nakken kan være lette gener, der ikke påvirker dagligdagen i særlig grad, men kan også være sværere smerter igennem længere tid, som påvirker mange dele af hverdagen. Der kan være aktiviteter man må undlade, og måske kan man ikke udføre sit sædvanlige arbejde. Desuden er det meget almindeligt, at langvarige smerter påvirker humøret så man føler sig nedtrykt, bliver usikker på fremtiden og måske irritabel over for omgivelserne.

Du kan også opleve at smerterne fra nakken trækker ud i armen. Det kaldes ”den nakke-udløste-hovedpine”) kan også opleves i forbindelse med langvarige nakkesmerter. Typisk er det værst i kun den ene side af nakken, hvorefter smerterne fortsætter op i baghovedet, bag om øret, hen over tindingen og kan sætte sig omkring det ene øje. Nakkehovedpinen kan dog godt skifte side i perioder. Man får det typisk bedre, når man rører sig fysisk (det løsner ligesom op i nakken) i modsætning til f.eks. spændingshovedpineeller migræne.

Smerter, der har varet ved i længere tid, er også sværere at komme af med. Derfor kan det være en god idé at søge hjælp i stedet for at gå med smerter igennem længere tid.

Årsager

Årsagerne til langvarige og tilbagevendende nakkesmerter kan være mange. Det kan f.eks. starte som akutte nakkesmerter som ikke håndteres korrekt og dermed udvikler sig til kroniske smerter, ligesom smerter efter et biluheld kan blive kroniske.

I andre tilfælde skyldes det lang tids overbelastning af nakkens strukturer som fx kontorarbejde, gentagende bevægelser i fabriksarbejde og lignende. Andre gange er smerterne opstået uden kendt årsag og man kan have svært ved at huske, hvordan og hvornår de opstod. I enkelte tilfælde skyldes smerterne, at der er en decideret ændring i nakkens normale strukturer (slidgigt i nakken, knogleskørhed osv.)

Nakkesmerter, der trækker ud i armen, kan opstå som følge af nakkesmerter som ikke håndteres korrekt. Det samme gælder smerter efter en skade, de kan udvikle sig til nakkesmerter, med smerter, der trækker ud i armene. De går under betegnelsen diskusprolaps. I andre tilfælde skyldes det overbelastning af nakkens strukturer som fx kontorarbejde, gentagne bevægelser i fabriksarbejde og lignende.

Der er sjældent en entydig forklaring på, hvorfor nakkesmerterne bliver langvarige.

Hvordan stilles diagnosen?

Hvis du er bekymret over smerterne, eller vil finde ud af hvad der kan gøres for at få det bedre, kan du opsøge en kiropraktor. Efter at have fortalt din sygehistorie, vil du blive undersøgt.

På baggrund af dine symptomer, det du fortæller om tidligere episoder og undersøgelsen, vil kiropraktoren stille en diagnose og fortælle dig, hvad du kan forvente, hvordan du skal forholde dig samt om der er behandlinger eller forebyggende tiltag, der kan iværksættes. Røntgenundersøgelse eller scanning vil blive foretaget, hvis kiropraktoren vurderer, at det er nødvendigt.

Behandling

Der findes forskellige behandlinger for nakkesmerter, som alle har til formål at mindske smerterne og hjælpe dig tilbage til din normale funktion hurtigst muligt.

I videnskabelige undersøgelser er det vist, at en kombination af bådeDen manuelle behandling hjælper hurtigere på symptomerne, mens øvelser har en mere langsigtet effekt og mindsker risikoen for yderligere tilbagefald.

Følgende kan indgå i et behandlingsforløb:

• Manipulations- og mobiliserende behandling, forskellige bløddels-eller muskelteknikker.

• Rådgivning om, hvordan du skal forholde dig i din hverdag, mens du har ondt.

• Isbehandling.

• Øvelser og træning.

Hvad kan du selv gøre?

Det vigtigste du selv kan gøre er, at du holder dig i så god form som muligt, er fysisk aktiv, og i det hele taget lever et sundt liv. Sygemelding skal så vidt muligt undgås, men kan du ikke det, er det vigtigt, at du holder kontakt til din arbejdsplads og får mulighed for at arbejde så meget du kan overkomme. Hvis du har været sygemeldt, er det meget vigtigt, at arbejdet genoptages hurtigst muligt på det niveau, det lader sig gøre. Det vil hjælpe dig til at blive hurtigere rask igen.

Grundreglen er, at du må gøre alt det du kan, også selv om du ind imellem gør noget, der giver nogle dage med flere smerter. For at turde holde sig i gang fysisk, på trods af smerter kan du opsøge din behandler og evt. bede ham/hende om at hjælpe dig til at sætte grænser for, hvor meget du må arbejde og belaste nakken.

Hvordan er fremtidsudsigterne?

Det er meget almindeligt at opleve perioder med nakkesmerter livet igennem, men for de fleste vil det ikke have betydning for deres almindelige aktiviteter eller deres arbejde ud over eventuelt i nogle få dage nu og da.

Alarmkassen

Som nævnt er smerterne i nakken yderst sjældent udtryk for, at der er noget i stykker, der er dog nogle signaler, du bør være opmærksom på.

Du bør således kontakte læge eller kiropraktor med det samme, hvis:

• Du sammen med nakkesmerterne oplever voldsomme smerter i hovedet, utilpashed, har feber eller synkebesvær.
• Du får nedsat kraft i en eller begge arme eller får besvær med bruge i dine fingre (du føler dig fummelfingret eller klodset og har for eksempel besvær med at åbne og lukke knapper).
• Du har svært ved at styre benene.

​

Nakkesmerter, der opstår akut

Akut opståede nakkesmerter er det man typisk kalder hold i nakken, muskelspændinger, facetsyndrom, ”muskulær instabilitet” og ”ledlåsning”.

Ved akut opståede nakkesmerter kan du opleve stivhed i nakken, hvor hovedet ikke kan bevæge sig eller sidder ”skævt”. Det er ubehageligt – men kun yderst sjældent farligt. Der kan være symptomer ned i ryggen, ud i skulderen, ned i armen og helt ud i fingrene. Derudover kan nakkesmerterne føre til hovedpine, svimmelhed, ændret følsomhed m.m.

Smerterne og muskelspændingerne vil efter al sandsynlighed aftage inden for de næste dage. Spændingerne skal aftage i løbet af 2-3 dage, ellers bør du få det undersøgt. Overordnet kan man sige, at bliver det ved med at gøre ondt, er det vigtigt at blive undersøgt.

I enkelte tilfælde kan smerterne være så kraftige, at man har behov for at opsøge akut hjælp.

Årsager

Akutte nakkesmerter kan have en helt tydelig årsag, som f.eks. efter en eller anden form for ulykke. Andre oplever, at et lille forkert drej af hovedet, at man har ligget eller siddet forkert med nakken eller lignende kan udløse endog kraftige nakkesmerter. Smerterne kan også opstå akut på baggrund af længere tids overbelastning som fx ved længere tids arbejde foran en computer i en dårlig arbejdsstilling eller ved ensidigt gentaget arbejde som at male lofter. Her vil man dog typisk have mærket muskelspændinger i nakken, inden de akutte smerter udløses.

Oftest ved man dog ikke, hvad der præcist udløste smerterne, da det typisk er kombination af flere ting. Hvis smerterne opstår efter en bilulykke og først kommer snigende efter noget tid, er det ikke sikkert du kan forbinde ulykken og smerten.

Desuden viser en række undersøgelser, at risikoen for at få ondt i nakken øges, hvis man er stresset eller har det psykisk dårligt enten derhjemme eller på arbejdet.

I visse tilfælde kan nakkesmerter trække ud i skulderen eller armen. Årsagerne til dette kan være mange, fx at en nerve påvirkes, som det ses ved muskelteknikker.

• Rådgivning om, hvordan du skal forholde dig i din hverdag, mens du har ondt.

• Isbehandling.

• Øvelser og træning.

Hvad kan du selv gøre?

Gode råd, når du har akutte nakkesmerter:

Køl nakken med en ispose. Læs mere her: Behandling med is. Hold dig i gang i det omfang du overhovedet kan du kan og undgå at sygemelde dig.

Hvis du har brug for det, kan du tage smertestillende håndkøbsmedicin, de første dage. Følg doseringsvejledningen omhyggeligt og tal evt. med din læge.

Det er vigtigt at vide at akutte nakkesmerter meget vel kan forsvinde uden behandling, og det er helt fint at se tiden an nogle dage, inden du beslutter, om du har brug for hjælp.

Hvordan er fremtidsudsigterne?

De fleste, der oplever et akut hold i nakken, oplever en markant bedring inden for de første dage.

Det er meget almindeligt at opleve perioder med nakkesmerter livet igennem, men for de fleste vil det ikke have betydning for deres almindelige aktiviteter eller deres arbejde ud over nogle få dage nu og da.

Hvis du oplever et nyt hold i nakken - eller flere - indenfor et års tid kan det være tegn på mere grundlæggende problemer, som kræver en større indsats, da kan det være klogt at opsøge en kiropraktor.

Alarmkassen

Som nævnt er smerterne i nakken yderst sjældent udtryk for at der er noget i stykker, der er dog nogle signaler, du bør være opmærksom på.

Du bør således kontakte læge eller kiropraktor, hvis:

• Du sammen med nakkesmerterne oplever voldsomme smerter i hovedet, utilpashed, har feber eller synkebesvær.
• Du får nedsat kraft i en eller begge arme eller får besvær med bruge i dine fingre (du føler dig fummelfingret eller klodset og har for eksempel besvær med at åbne og lukke knapper).
• Du har svært ved at styre benene.

​

Nakkesmerter og piskesmæld

Kilde: Kiropraktorguide.dk. I samarbejde med Lars Uhrenholt, ph.d., kiropraktor, lektor

 

Symptomerne efter en piskesmældsskade opstår typisk efter en trafikulykke, hvor man er blevet påkørt bagfra. Et piskesmæld kan også opstå på anden vis, hvor nakken har været udsat for en tilsvarende påvirkning.

Betegnelsen piskesmæld kaldes også for ”whiplash”, hvilket er den engelske betegnelse for det, der sker under selve ulykken. En piskesmældsskade (whiplashlæsion) opstår som følge af, at man har været udsat for et piskesmældstraume.

I Danmark regner man med, at ca. 16.000 mennesker om året pådrager sig en piskesmældsskade. Størstedelen oplever heldigvis kun få eller forbigående gener efter en skade. Det drejer sig om 60-70 % af alle tilskadekomne.

Nogle tilskadekomne udvikler imidlertid gener/smerter, der strækker sig over måneder og år. Undersøgelser viser, at omkring 30-40 %, ender med langvarige følger. For op imod 10 % af de tilskadekomne er følgerne så voldsomme, at de medfører en vis grad af nedsat erhvervsevne.

Hvis man har symptomer i mere end 3 måneder kaldes det for langvarige eller kroniske piskesmældssmerter eller for kronisk piskesmældssyndrom. Man kan opdele symptomerne efter hvilken fase man befinder sig i, startende med den akutte fase efterfulgt af den sub-akutte fase og i nogle tilfælde afsluttende med den kronisk/langvarige fase.

Faserne er i et vist omfang et udtryk for sværhedsgraden af symptomerne og relaterer i en vis grad til tiden:

Det er vigtigt at holde sig for øje, at alle piskesmældsulykker og dermed alle piskesmældsskader er forskellige. Der vil være en række fællesnævnere, men i de fleste tilfælde vil der være særlige forhold, der kendetegner den enkelte patients situation. Da det derfor ikke er muligt at lave en fuldstændigt dækkende oversigt over alle tænkelige situationer, skitseres herunder nogle af de hyppigste scenarier.

Akutte fase: Det er den første fase efter ulykken, hvor der oftest er udtalte symptomer, for eksempel stivhed i nakken og smerter. De akutte symptomer, opstår i langt de fleste tilfælde indenfor de første tre døgn, men kan sagtens først blive tydelige flere dage senere. Den akutte fase varer fra få dage op til flere uger (sjældent mere end 3 uger). De hyppigste akutte symptomer er smerter og stivhed i nakken, smerter ned i skulderområdet og hovedpine. I den akutte fase kan der ligeledes være tale om udtalt træthed, synsforstyrrelser og ubehag.

Personen, der er kommet til skade, kan selv give oplysninger om ulykken. For eksempel: Hvornår skete uheldet, har man fået ondt i nakken med det samme, eller inden for nogle få timer, og er det smerter på en bestemt måde i nakken, i et bestemt område af nakken, har man fået hovedpine og spænder det ned over brystryggen og skulderåget. Der er imidlertid stor forskel på, hvordan man oplever både smerten og situationen, og oveni symptomerne, vil man ofte få en psykisk reaktion på, at man har været udsat for en ulykke. De psykiske symptomer er ofte sværere at sætte ord på, og derfor også sværere at kunne fortælle om til kiropraktoren.

Sub-akutte fase: Den sub-akutte fase er kendetegnet ved, at symptomerne begynder at aftage i intensitet og der vil ofte være forbedring at spore når patienten undersøges. Gradvist vil den tilskadekomne kunne deltage mere aktivt i behandlingen. Den subakutte fase varer alt fra få uger op til 12 uger, og er en naturlig forlængelse af den akutte fase.

Langvarige/kroniske fase: Hvis man får symptomer efter et piskesmældstraume, vil der altid være en risiko for, at symptomerne ikke helt forsvinder igen, og derfor bliver det, man kalder kroniske.

Hvis der har været vedvarende symptomer efter ulykken igennem 3 måneder kaldes symptomerne for kroniske. Det betyder dog ikke, at smerterne vil være permanente og ikke kan ændre sig i fremtiden. Derfor er det i virkeligheden mere beskrivende at tale om langvarige symptomer, hvor der for en del vil ske det, at symptomerne helt forsvinder.

De kroniske symptomer er typisk de samme som den tilskadekomne oplevede i den akutte og sub-akutte fase. Dog er intensiteten af smerterne som oftest aftaget, men de bliver ved med at være der. Ligeledes kan der komme yderligere symptomer til undervejs, og nogle oplever forværring af de gener/smerter, de allerede har. Dette omfatter ofte gener som for eksempel træthed og ubehag, hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær, kvalme og søvnproblemer, hvoraf nogle af symptomerne indgår i det man kalder kognitive symptomer.

Det vides endnu ikke, hvad der skal gøres for, at man med sikkerhed kan undgå, at man udvikler langvarige symptomer. Det er dog vigtigt at få foretaget undersøgelser tidligt i forløbet. Undersøgelser, der har til formål at få stillet en diagnose og få sat gang i et eventuelt behandlingsforløb. Det vil samtidig hjælpe til at begrænse omfanget af den første akutte fase. Derigennem kan man øge chancerne for hurtigere heling og få genetableret normal funktion - og forhåbentligt undgå langvarige symptomer.

Oplever man symptomer gennem lang tid, kan der stadig ske forandringer med smertelindring og forbedret livskvalitet. For patienter med flerårige invaliderende symptomer falder forventningerne til fuldstændig helbredelse dog, til trods for nye behandlingstiltag.

Årsager

En piskesmældsulykke sker typisk ved kørsel i bil med lav hastighed i bytrafik. Man kan dog også pådrage sig en piskesmældsskade i forbindelse med andre ulykker og traumer.

Man kan få en piskesmældsskade uden, at der er sket materiel skade på de involverede biler - lige såvel som man personligt kan være skadefri, selvom bilerne er ødelagte. Der er altså ingen sammenhæng imellem materiel skade og risikoen for personskade.

De skader man får ved et piskesmældstraume kan i et vist omfang sammenlignes med andre skader, for eksempel sportsskader, hvor kroppens væv udsættes for større kræfter end det kan tåle. Det kan være små fibersprængninger i muskulaturen, men det kan også være større skader på ledbånd, bruskskiver, nerver, knogler og led. Sådanne skader vil umiddelbart kunne give ømhed, smerter og nedsat bevægelighed og derfor forklare den akutte fase.

Nogle af de fysiske skader kan, udover at virke smertefulde i den akutte fase, igangsætte en række uhensigtsmæssige processer, blandt andet i nervesystemet. Det kan bevirke, at nervesystemet bliver fejlstimuleret, hvilket igen kan medvirke til, at symptomerne bliver kroniske.

Udover de fysiske skader (skader i vævet), kan der også være tale om påvirkninger af mere psykisk karakter hvilket også kan medvirke til det samlede symptombillede.

Omstændighederne bag hver enkelt trafikulykke og personskade er altid fuldstændig individuel, derfor kræves der også en individuel tilgang til hvert enkelt tilfælde både fra behandlerens side og fra patientens side. Det kan således være svært at sammenligne sin egen situation med andre piskesmældsramte patienter, da der som regel er væsentlige forskelle fra person til person. Nogle vil klare sig bedre end andre, og man vil ikke altid være i stand til at forklare forskellene.

Behandling

Hvis man har forstuvet sin ankel, vil man få den undersøgt og behandlet hurtigst muligt efter skaden med henblik på den bedst mulige heling. På samme måde bør man blive undersøgt og eventuelt behandlet i forbindelse med en piskesmældsskade, og få råd og vejledning.

Målet for behandlingen af piskesmæld er naturligvis, at man bliver helbredt. Kiropraktoren vil gennem sin behandling sikre, at bevægeapparatet, og særligt nakken, er i den bedst mulige tilstand, hvorved risikoen for kroniske problemer reduceres og helbredelse kan opnås.

For at opnå de bedst mulige resultater, kan flere forskellige indsatser komme på tale, ofte i kombination med hinanden. Kiropraktoren vælger typisk flere af de følgende:

• Grundig forklaring af hvad en piskesmældsskade er, og hvad der er årsag til smerterne.
• Ro og behandling med is, det gælder især i den akutte fase.
• Vejledning i, hvordan man mest hensigtsmæssigt forholder sig, mens skaden heler op.
• Kiropraktisk manipulationsbehandling (forskellige teknikker og involverede områder).
• Supplerende bløddelsbehandling og udspændingsteknikker.
• Øvelsesvejledning specifikt for den enkelte patients behov.
• Smertestillende medicin (ofte i samråd med den praktiserende læge).
• Røntgenundersøgelse af nakken foretages i de fleste tilfælde, for at sikre at der ikke er sket alvorlig skade, og i enkelte tilfælde henvises videre til skanning, der som regel også, men dog ikke altid, vil kunne identificere de fleste mindre vævsskader.
• Overvejelser om tværfaglige tiltag; f.eks. med læge, speciallæge, fysioterapeut, massør.

Hvad kan du selv gøre?

Hvis du udvikler akutte symptomer efter en skade er du formodentlig kommet til skade og det er derfor vigtigt at få undersøgt, hvor slem skaden er. Man anbefaler generelt at søge kontakt til sundhedsfaglig undersøgelse (skadestue, praktiserende læge eller kiropraktor) snarest efter ulykken for at blive undersøgt, få stillet en diagnose og eventuelt iværksat fornødne behandlingstiltag.

Hvis du oplever vedvarende milde symptomer efter en piskesmældsulykke, er det en god idé at blive undersøgt, også selvom du måske tidligere er blevet det. Hvis du har gener efter ulykken, som du ikke tidligere har haft, kan der nemlig være behov for behandling. Selvom du har haft langvarige symptomer, kan der stadig ske forandringer med forbedret livskvalitet og smertelindring, med den rette behandling.

Lyt til din krop og til de råd din kiropraktor giver dig. Hav tålmodighed og accepter, at du i en periode måske ikke kan overkomme det samme, som du plejer.

Hvordan er fremtidsudsigterne?

En del tilskadekomne får desværre langvarige gener, som de ikke havde før ulykken, men det er kun relativt få, der får svære kroniske/langvarige symptomer. Hvem der får langvarige symptomer kan ikke vides på forhånd. Man har heller ikke et fuldstændig klart billede af, hvad der skal gøres for at undgå, at en patient udvikler kroniske symptomer. Man har dog et godt kendskab til en række faktorer, der har betydning for prognosen, altså hvordan det vil gå i fremtiden. Disse omhandler blandt andet sværhedsgraden af symptomerne fra start, antallet af symptomer, og graden af nakkens bevægelighed.

Forskningen foregår aktivt indenfor piskesmældsområdet. Dette har blandt andet bevirket, at man med forskellige skanningsformer har kunnet påvise skader i muskler, led, ledbånd, rygmarv, og bruskskiver hos patienter der har pådraget sig en piskesmældsskade. Pålideligheden af sådanne undersøgelsesmetoder er endnu ikke fuldstændig klar og metoderne benyttes således ikke rutinemæssigt i sundhedsvæsenets udredning af patienterne.

Ud fra forskningen er der ikke dokumentation for, at en bestemt behandlingsform er tydeligt bedre end en anden. Ledfrigørende behandling (kiropraktisk manipulationsbehandling), aktiv indsats (f.eks. vejledt træning hos kiropraktoren eller en fysioterapeut), smertelindring ved medicinsk behandling (evt. hos den praktiserende læge) og grundig forklaring vedrørende piskesmældstraumet, skaden og smerterne, er alle relevante emner for et godt behandlingsforløb.

Indenfor det forebyggende område, har bilindustrien udviklet anti-whiplash sæder, der reducerer risikoen for nakkeskader i forbindelse med en påkørsel bagfra, og nye systemer er på vej, der vil reducere risikoen for påkørsel af en forankørende bil. Desuden er en god trafikadfærd nødvendig, herunder opmærksom kørsel med tilstrækkelig afstand til forankørende og man skal sidde korrekt i bilen.

Alarmkassen

Hvis der er svære akutte symptomer (for eksempel udtalte smerter, stivhed i nakken, og/eller udtalt hovedpine), eller andre alvorlige symptomer, f.eks. kvalme, opkastninger, bevidsthedstab, svimmelhed og desorientering, skal man kontakte læge med det samme.